Hej Ingrid.

Jeg er simpelthen så forvirret. Jeg har lige været to måneder i et vidunderligt eksotisk land langt væk, hvor jeg mødte en vidunderlig mand. Han er min drømmemand. Men jeg føler mig ikke klar til at gå 100% helhjertet ind i forholdet og det gør han. Jeg ville ønske at jeg også gjorde, men jeg kan mærke, at hvis jeg skal være helt ærlig over for mig selv, så går det bare ikke. Jeg føler nemlig at der er rigtig mange ting, jeg skal ha´ prøvet og udlevet inden jeg bliver rigtig seriøs med en mand og begynder at planlægge en fremtid sammen med ham.

Og på en eller anden måde føler jeg bare ikke, at jeg kan være sammen med ham, samtidig med at jeg gør de andre ting - rejser og udlever eventyr. Det er dog ikke fordi jeg har lyst til at være sammen med andre mænd.

Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, for jeg er jo virkelig vild med ham og bliver rigtig ked af det ved tanken om at skulle slutte vores forhold, men på en eller anden måde føles det som om at det er det eneste jeg egentlig kan gøre, hvis jeg skal være tro mod mig selv. For på den anden side kan jeg heller ikke holde tanken ud om at der er ting jeg virkelig drømmer om at gøre, som jeg ikke får gjort fordi jeg er sammen med ham.

Jeg er midt i tyverne - og sådan her, har det altid været for mig. Det er altid det samme: Jeg møder en dejlig mand - og så efter noget tid så kan jeg ikke mere, så har jeg brug for mere tid til mig selv for at fokusere på mig selv og mit liv, for at komme videre med mine egne ting og så slår jeg op.
Hver gang efter et brud siger jeg til mig selv: "Husk det nu! Du er ikke klar til en kæreste. Du vil jo hellere fokusere på at komme videre med dit eget liv. Husk det nu til næste gang du møder een!" Og så går der en periode, så møder jeg én og kan ikke holde mig tilbage - og så lige pludselig får jeg følelser for ham og det er den samme historie een gang til ...

Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre.
_____________________________________

Kære forvirrede pige.

Tak for din mail, hvor du beskriver dit dilemma mellem at knytte dig til en fast kæreste og at stå mere fri til at udleve dine drømme og behovet for eventyr.
Du beskriver også hvordan du bliver ved med at gentage det samme mønster med at du møder din drømmemand, du nyder samværet med drømmemanden Men du mærker samtidig noget der er stærkere, nemlig trangen til at være fri og komme vidre med dit eget liv, med dine egne drømme om eventyr.
Du er faktisk selv kommet frem til konklusionen på dit dilemma, nemlig at du endnu ikke er klar til at forpligte dig i et fast forhold til en partner. Du har et behov for at forelske dig og et behov for at være fri til at gøre det du har lyst til. Dette forvirrer dig og du ved ikke hvad du skal gøre.

Jeg vil forsøge at give dig nogle råd, hvor det ikke behøver at være enten eller.
Først og fremmest er det vigtigt at du holder dit fokus på, at du ikke er klar til en langvarigt fast forhold og danne familie med børn, villa og vovse.
Du er ung og forelsker dig let, det er dejligt og i forelskelses fasen oplever du at have mødt drømmemanden, ligesom din drømmemand sikkert føler at han har mødt drømmepigen. Det er vigtigt når du møder en mand og forelsker dig, at du fra starten melder klart ud at du ikke er klar til et langvarigt, forpligtende forhold på nuværende tidspunkt. Det vil være en ærlig og kærlig udmeldning så "drømmemanden" har mulighed for at finde ud af om han har lyst til at komme sammen med en pige, der ikke ønsker at binde sig. Ved at melde ærligt ud hvor du står, undgår du at gøre både dig selv og et andet menneske ondt. Det er vigtigt i forelskelsens rus, at du modstår fristelsen til at love noget som du inderst inde godt ved du ikke kan holde, når forholdet går ind i en mere dagligdags fase.
Det lyder for mig, som om du bygger en illusion op omkring drømmemanden, og når virkeligheden indhenter dig, skynder du dig videre ud i de eventyr, som du drømmer om. Kort sagt virker det, som om du ikke rigtig har fundet dit ståsted endnu. Du har brug for først at afprøve en masse muligheder. Det er positivt sålænge du holder fokus på, at du stadig er søgende og ikke er klar til at forpligte dig Du er stadig meget ung og har tid til at vente til du er moden nok, til at forpligte dig i noget længerevarende forhold..
Så næste gang du møder en drømmemand, husk så at minde dig selv om, at du skal melde helt ærligt ud hvor du står mht. at indgå et et parforhold. Jeg er sikker på, at du en skønne dag møder den rigtige, og at du så vil føle dig klar til at forpligte dig og bygge et liv op sammen med ham den rigtige. Husk, at et fast forhold også kan også blive et eventyr, hvis I selv skaber eventyret.

Så husk at arbejde på at have selvdiciplin nok til ikke at gentage dit gamle mønster. Dit gamle mønster skaber for meget smerte for den der har håbet at du mente forholdet var dybere og langtidsholdbar ...

Held og lykke med at skabe et mere konstruktivt mønster i dine forhold til dine fremtidige drømmemænd.

Mange kærlige hilsner