Forfatter: Carl Honeré
Forlag: Bazar
Omfang: 300 sider
En dag stod Carl Honoré i kø ved gaten i Roms travle lufthavn. Han talte i mobiltelefon med sin redaktør, som sad tusindvis af kilometer væk, og læste samtidig avis. Pludselig faldt hans øjne på en reklame for ”Godnathistorier på et minut”. Hans første tanke var, at det var en fantastisk idé. Godnatlæsning havde nemlig udviklet sig til en kamp om tid mellem Carl og hans søn. Han ville gerne have at det skulle gå stærkt, da han havde deadlines og mails, der skulle checkes. Sønnen derimod ville gerne trække læsningen ud i evigheder og have svar på alle sine spørgsmål. Pludselig slog det forfatteren, at hele hans liv havde udviklet sig til en stor øvelse i at skynde sig. Han var blevet onkel Joakim med et stopur. Tiden var inde til at stille spørgsmålstegn ved den fikse ide om, at alt skulle gøres hurtigere.
Denne bog er ikke en krigserklæring til fart. Fart har været med til at omforme vores verden på måder, som er vidunderlige og befriende. Hvem ønsker at leve uden internet eller passagerjet? Problemet er, at vores kærlighed til fart, vores fikse ide om at gøre mere og mere på mindre og mindre tid, er gået for vidt; den er blevet til en slags misbrug, en form for afgudsdyrkelse. Selv når fart begynder at give bagslag, påkalder vi vores evangelium om at sætte tempoet op. Er du ved at komme bagud på arbejdet? Få en hurtigere internetforbindelse. Har du ikke tid til at læse den roman, du fik i julegave? Lær hurtiglæsning. Fungerer slankekuren ikke? Prøv fedtsugning. Har du for travlt til at lave mad? Køb en mikrobølgeovn. Og dog er der ting, som ikke kan gå hurtigere, ikke bør gå hurtigere. De tager tid, de kræver langsomhed. Når du sætter farten op på ting, som ikke bør gå hurtigere, når du glemmer, hvordan man sætter tempoet ned, har det sine omkostninger.
Gennem et mix af anekdoter, reportager, førstehåndsoplevelser, historier og intellektuel forskning, forklarer han, hvorfor verden er blevet så hurtig, og hvorfor det kan give bonus i alle livets aspekter at sætte farten ned.
Carl Honorés bog Lev livet langsomt har i sommer ligget på alle boghandlerkæders bestseller lister.Bestil online
Kategori: Sundhed
