En aften for 16 år siden sidder journalist og chefredaktør Lizl Rand ved middagsbordet med mand og barn og oplever pludselig at væggene er ved at styrte ned over hende. Det bliver starten på ti år, hvor angsten styrer hendes hverdag: hun har angst for at gå til møder, angst for at spise sammen med andre, angst for at køre i bus og tog. Bare det at handle en liter mælk i supermarkedet bliver en uoverskuelig opgave. Men udadtil opretholder hun facaden og succesen, med støtte fra lidt alkohol og en beroligende pille før vigtige møder.
Hvad angst kan få af uhyggelige konsekvenser, har Lizl Rand prøvet på sin egen krop. I dag er hun fri af angsten og fortæller helt uden omsvøb om, hvordan hun har arbejdet sig fri af angst og tilbage til livet. Kom stærk ud af din angst er en ærlig beretning fra en kvinde med succes udenpå og stor angst indeni.
Bestil online
Kategori: Sjæl & psyke
