Direkte ind på bestsellerlisten!
Fra en af USA’s bedste og mest succesrige kvindelige krimiforfattere kommer krimien 'Hævntørst'. Og ligesom tidligere krimier af Karin Slaughter, så er denne også strøget direkte ind på bestsellerlisten.
'Hævntørst' roses ikke alene af læsere og krimianmeldere, også andre etablerede krimiforfattere roser hendes roman til skyerne: ”Karin Slaughter er simpelthen en af vor tids bedste thriller-forfattere, og med 'Hævntørst' er forfatteren helt på toppen – højt tempo, sammensatte romanfigurer og en barsk realisme, alt sammen på en baggrund af en faretruende by.” skriver Gillian Flynn, forfatteren til 'Kvinden der forsvandt'.
Med 'Hævntørst' leverer Karin Slaughter sin første enkeltstående spændingsroman – en atmosfærefuld og nervepirrende fortælling om den uerfarne politikvinde, Kate Murphy, som forsøger at få fodfæste i den machoklub som Atlanta Politi Distrikt var i 1970’erne.
Allerede den første dag på jobbet spekulerer Kate Murphy på, om det også bliver den sidste. Et brutalt mord og en vild menneskejagt ryster byens politistyrker. Det er i forvejen alt andet end nemt, at finde respekt blandt politistyrkens machotyper, og det bliver ikke bedre af, at det netop er dagen, hvor en højt respekteret betjent er blevet skudt. Nu er hans kolleger hævntørstige og byen er på kanten af oprør...
Bestil online
Kategori: Krimier
