I Susanne Hoffmanns hyggelige kombinerede foto-, strikke- og samtalebog møder syv ældre kvinder til Kaffeslabberas med nogle af landets mest toneangivende designere og kunstnere; Kasper Eistrup, Mads Nørgaard, Cathrine Raben Davidsen, Henrik Vibskov, Vilsbøl de Arce og Stine Maria Aalykke.
Nysgerrighed og åbenhed er nøgleordet for samarbejdet på tværs af alder, uddannelse og ståsted. Hvem der har fat i den lange ende af garnnøglet kan være svært ved at afgøre, men samtalerne emmer af glimt i øjet, kvindernes mod til at udfordre sig selv, og en fin forståelse for hinandens talenter, generationerne imellem.
Strikkeklubben Kaffeslabberas blev startet på Amager i 2008 på initiativ af den dengang 27-årige designer Susanne Hoffmann og fire kvinder fra ældrecentret Sløjfen. I dag mødes ti strikkesøstre hver tirsdag for at strikke trøjer, strømper, halstørklæder og meget andet, som bliver solgt i butikkerne Mads Nørgaard-Copenhagen og Henrik Vibskov Boutique. Overskuddet går til Sløjfens kaffekasse, der financierer foredrag, fester og udflugter for alle ældrecentrets medlemmer.
Bestil online
Kategori: Hobbybøger
