Denne bog handler om jordbær - om jordbærets historie, om botanik og sorter, og om jordbær i kunst og kultur. Bogen er skrevet af Maren Korsgaard, der har speciale i frugt og bær, og er et herligt opslagsværk til dig, der elsker jordbær og måske endda dyrker jordbær i haven. Med bogen får du alle Maren Korsgaars tips og råd omkring plantning og pleje af jordbærbedet, så du år efter år kan høste søde, saftige, røde havejordbær. Endelig rummer bogen også Maren Korsgaards yndlingsopskrifter med jordbær. Her er både salater, desserter, saft og bagværk, hvoraf nogle er velkendte, traditionelle opskrifter mens andre præsenterer jordbær i helt nye sammenhænge.