Forfatter: Ghita Nørby og Torben Thim
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Enhver kender Ghita Nørby fra de store roller på teater, tv og film, men i denne bog er det havemennesket, vi møder. I samarbejde med vennen og roseneksperten Torben Thim fortæller hun om sin lidenskab for roser, deres særpræg og glæden ved at se dem gro.
Ghita Nørby har over 50 forskellige rosensorter i sin have; en have hun har forvandlet fra et vildnis af brændenælder til en frodig rosenhave med både moderne, engelske klatreroser og den helt store lidenskab – de historiske roser.
Ghitas roser er ikke et opslagsværk, men en hyldest til de smukke blomster og en bog om at kere sig om sine roser, omgås dem og nyde dem. Og samtidig tegner bogen et billede af en kvinde, der både i haven og i livet, har en praktisk indstilling og langt fra mener, at livet eller havearbejdet er yndefuldt.
Bogen er fyldt med skønne havebilleder og private fotos fra Ghitas liv og karriere.
Bestil online
Kategori: Have
