Forfatter: J. Randy Taraborrelli
Omfang: 640 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Madonna - en intim biografi går bag om både facade, glamour og myter og fortæller hele historien om Madonna Louise Veronica Ciccone Ritchie. Det er historien om hendes barndom i Michigan som del af en børnerig familie, hvor hun som femårig mister sin mor og om hendes problema-tiske forhold til faren. Men det er også historien om, hvordan hun voksede og blev popdronnin-gen over dem alle, som igen og igen har toppet hitlister, indtaget musikscener verden over og fascineret sine mange fans.
Biografien om Madonna udkom første gang på dansk i 2001, men denne reviderede udgave er opdateret med 15 nye kapitler, som bl.a. beskriver tiden i England og ægteskabet med filmmanden Guy Ritchie. Bogen fortæller, hvordan Madonna forener et stabilt familieliv med den voksende succes på musikfronten, fx med albums som Ray of Light og Confessions on a Dance Floor samt de totalt udsolgte verdensturneer. For ingen har som Madonna formået at holde sin succes i live ved igen og igen at forny sig selv og sin musik. Bogens nye kapitler er, ligesom resten af bogen, baseret på eksklusive interviews med Madonnas familie, nære venner og samarbejdspartnere. Men forfatteren har også både mødt og interviewet Madonna selv ved adskillige lejligheder. Bogen indeholder flere afsløringer om Madonnas private liv, men den afliver samtidig nogle af de myter, som Madonna selv har skabt i pressen.
Bestil online
Kategori: Biografier
