Helle – i samtaler med Ninka er et ærligt og åbenhjertigt portræt af en kvinde, der krydser klinger med konventionerne. En kvinde, der ikke vil lade køn, baggrund eller traditioner forhindre hende i at gå hele vejen. Det er historien om en kvinde, der bruger sit liv på at dygtiggøre sig inden for samfund og politik, og som nu, som den første kvinde i Danmarks historien, skal bestride posten som statsminister.
Hun er mor og hustru, hun er datter og hun er skilsmissebarn. Hun er dansk - og europæer. Hun er en moderne leder - og på mange måder billedet på en ny generation af kvinder. Kvinder, der går målrettet efter deres livsmål, kvinder, som bestrider topposter med magt og indflydelse – og som samtidigt formår at holde fast i det fundamentale i tilværelsen: at være en god mor, partner, datter og ven. Det kræver opgør med, hvordan ”man” plejer at gøre tingene, og hvordan” man” skal leve, hvis man er en rigtig familie.
Tvivlens nådegave, ydmyghed og ansvarlighed er ord, der går igen, når Helle Thorning-Schmidt fortæller journalist Anne Wolden-Ræthinge om sin indstilling til livet. Med bogen kommer man lidt tættere på privatpersonen Helle, hører om hendes forældre, mand, børn og svigerforældre. Man får et indblik i hendes grundlæggende værdier og hvorfor hun som menneske ikke kunne vælge andet end at blive socialdemokrat.
Bestil online
Kategori: Biografier
