Titel: Nynne-serien
DVD premiere: 27. februar 2007
Medvirkende: Mille Dinesen, Claes Bang, Lars Hjortshøj, Mette Agnete Horn, Lars Kaalund mf.
Instruktion: Jonas Elmer
Dvd premiere: 27. februar 2007
Nynne er en varm, følsom, flamboyant, sexet, skør, næsten altid tiltrækkende og lettere småneurotisk livsstilsjournalist. Selv om hun er udstyret med en skarp intelligens er hun absolut uvidende om det reelle forhold mellem størrelsen af overtrækket på kontoen og antallet af sko i klædeskabet.
Hun er fuld af gode intentioner om at finde Mr. Right. På trods af alle forsøg er det dog ikke altid tingene flasker sig. Gang på gang hanker hun op i sig selv og fortsætter ufortrødent jagten på hendes idéer om det perfekte liv.
Nynnes liv er ved at nå et vendepunkt. Hun fylder 35. Hun er mellem forhold, har ingen børn, ja hun er ikke engang blevet skilt. Der er ikke meget at ønske tillykke med på hvad der engang var den bedste dag i hele året. I stedet for den perfekte familie der overrasker hende med morgenmad på sengen kommer mor forbi med rundstykker og et sponsorbarn fra Mali.
Nynne er i serien ligesom i spillefilmen elskelig, forvirret, ærlig og meget morsom. Hendes liv tager hele tiden en drejning, hovedpersonen ikke selv havde forventet.