Kategori: Gravid

Ryg og bækken

Ryg og bækken 

Du kan gøre meget for at opnå større velvære under din graviditet og forebygge ryg- og bækkenproblemer..

Kroppen bliver unægtelig tungere når man er gravid, hvilket kan belaste både ryg og bækken.

Men du kan gennem fysisk aktivitet styrke musklerne til at kunne klare strabasserne. Øget motionsniveat kan også bidrage til mere energi under og efter graviditeten, at du får en lettere fødsel, mindre tendens til kramper og hævelse i kroppen, mindre overvægt, mindre tendens til forstoppelse og mindre stress.

Tænk over hvordan du kan få rørt dig mere i hverdagen. Det kan være at du skal begynde at gå til arbejde eller på indkøb, i stedet for at tage bilen. Bare en times gang i raskt trav, kan betyde meget for din krop og dit generelle velvære under graviditeten.

Mange gravide finder vægtløsheden i svømmebassinet behagelig, og nogen finder det rart at cykle.

En aktiv graviditet gør både graviditet, fødsel og tiden efter nemmere for dig - og dermed også for dit barn.

Det er vigtigt at du altid lytter til din krop. Hvis de fysiske udfoldelser føles ubehagelige eller besværlige, kan du skifte til mindre belastende motionsformer.

Gode råd til gravide om motion
● Lyt til kroppens signaler. Fortsæt ikke, hvis du mærker ubehag.
● Fortæl din jordemoder, at du træner, så kan de fortælle dig, om du skal tage særlige hensyn.
● Undlad idrætsformer hvor der er risiko for hårde stød, fald eller løft.
● Hvis du har lændesmerter eller andre gener, bør du vælge skånsomme motionsformer som svømning, vandgymnastik, cykling eller særlig gymnastik for gravide.

Flere mænd kan ikke blive fædre
Gravid
Flere mænd kan ikke blive fædre 

Fire ud af ti mænd har så dårlig sæd, at de kan få problemer med at få børn. En tredjedel af alle danske mænd mellem 38 og 43 år lever i dag uden børn...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^