Træt og umotiveret efter ferie? 

Fra brevkassen: Hvordan kan man føle sig træt og umotiveret, når man netop har haft tre ugers ferie, spørger en læser. Læs brevkassens råd - og få en god og effekt øvelse, som fjerner stresstanker og løfter energiniveauet og humøret.

______________________


17. august 2014


Hej brevkasse.
Jeg skriver, fordi jeg er så frustreret over, at jeg her efter ferien stadig føler mig træt og umotiveret. Jeg havde tre ugers ferie i juli og burde jo nu være fuld af overskud og arbejdslyst. Men jeg føler mig bare træt og umotiveret.
Det var ellers en god ferie, men jeg brugte hele den sidste uge på at bekymre mig om, at skulle starte på arbejde igen. Det er irriterende!
Det er ikke fordi, at jeg ikke er glad for mit arbejde, men jeg er bare rigtig dårlig til at omstille mig. Og sådan er det hver gang, jeg har ferie - og også nogen gange i weekenden. Jeg føler modstand og går i baglås.
Er det almindeligt, at have det sådan, og har I nogle råd til, hvordan jeg bliver bedre til at omstille mig?

______________________

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Nej, det er bestemt ikke usædvanligt, at have svært ved at omstille sig fra ferie/weekend til arbejde. Især mange kvinder synes at have svært ved at takle skiftet. Jeg har ofte, både privat og i forbindelse med mit arbejde som psykolog, mødt kvinder, som beskriver hvordan de ødelægger de sidste feriedage eller søndag eftermiddag og aften med småstressende tanker og bekymringer for, at skulle på arbejde mandag. Og det gælder også dem, der er glade for deres arbejde.
Der kan være mange forskellige årsager til, at bekymre sig for at skulle starte igen efter fri- og feriedage. En af de mest almindelige årsager, men som vi måske ikke altid er lige bevidste om, er at vi kvinder jo så gerne vil føle, at vi har styr på det hele: Vi vil både have styr på familien - med alt hvad det indebærer, på hjemmet og på jobbet.
I hverdagen tænker vi måske ikke så meget over, hvor meget der rent faktisk kræves af os hver især, at få det hele til at hænge sammen. Men, netop når der har været ferie og fridage, så oplever vi, hvor dejligt det er, at kunne overskue det hele og samtidig nyde at være sammen med familie og venner. Når tiden, hvor vi igen skal på arbejde, nærmer sig, så kan bekymringen for, om vi nu også kan overskue og overkomme det hele, komme snigende. Det kan meget vel være, at det er denne snigende bekymring for at skulle tilbage i manegen, der helt ubevidst, får dig til at gå i baglås.

Overvejelser
Allerførst tror jeg, at det er vigtigt, at du grundigt overvejer, om du har større belastninger eller krav til dig selv end du egentligt er i stand til at honorere.
Dine bekymringer for at skulle starte på arbejdet efter ferier tyder på, at du måske har for mange pligter og gøremål, og derfor er dårlig tilpas, når du igen skal være på ”dobbeltarbejde”. Overvej om der er aktiviteter i dit liv, du enten kan sætte i bero eller helt ophøre med.
Det kan også tænkes, at du er ét af de mennesker, som er glade for at have et job, men trives allerbedst, når du har fri for arbejdet, fordi dine værdier ligger i at være sammen med familie og venner…
Under alle omstændigheder, er det vigtigt, at du accepterer den du er, og at du, så godt som muligt, forsøger at indrette dit liv, så det passer til din psyke og dine behov.

Øvelse: At give slip på dine bekymringer
Når du kan mærke, at du, i forbindelse med du skal tilbage til arbejdet, er ved at gå i baglås, kan du måske have glæde af følgende mindfulnessøvelse. Det er en ganske kort øvelse, som gør det muligt for dig i løbet af nogle få øjeblikke, at slippe negative tanker.

  • Sæt dig behageligt og afslappet.
  • Luk øjnene.
  • Forestil dig, at du står ved bredden af en stille flod.
  • Du ser vandet flyde fredelig og roligt forbi, hvor du står.
  • En lille båd kommer nu flydende helt hen til det sted, hvor du står.
  • Du tager nu dine bekymringer og placerer dem én for én i båden.
  • Med bekymringerne ned i båden, skubber du let båden væk fra bredden, hvor du står.
  • Båden med bekymringerne vugger ud i strømmen.
  • Du ser båden forsvinde i det fjerne, og sammen med båden forsvinder alle dine bekymringer og forstyrrende tanker
  • Tag en dyb vejrtrækning og mærk en ny lethed.
  • Du føler dig nu dejlig afslappet og fri.
  • Nu vender du let og ubekymret din opmærksomhed tilbage til din hverdag, og går nu trygt og lettet videre med det du var i gang med.

Jeg håber, at du vil have held til at regulere balancen mellem fritid og arbejde, og at du vil føle dig hjulpet af øvelsen, så du fremover kan føle dig mindst muligt generet af bekymringer i forbindelse med at starte efter ferie og fridage.

 

Psykolog Ingrid Ortmann

Hvor ser du godt ud i dag !
Humør, energi, sjæl og psyke
Hvor ser du godt ud i dag ! 

Er du god til at tage imod et kompliment? Hvis ikke, så arbejd med det for det kan give ny energi, større selvtillid og bedre humør. Og husk at det også gælder for andre ...

Læs mere
Forelsket i søsters eksmand
Humør, energi, sjæl og psyke
Forelsket i søsters eksmand 

Fra brevkassen: Hun har indledt et forhold til sin søsters eksmand, hvilket har ødelagt hendes forhold til hendes søster, som hun ellers var meget knyttet til …

Læs mere
Styrende mor
Humør, energi, sjæl og psyke
Styrende mor 

Fra brevkassen: Hun er trist og træt af sin dominerende og styrende mor ...

Læs mere
Mindfulness
Humør, energi, sjæl og psyke
Mindfulness 

En bog om at udvikle sin opmærksomhed ved omsorgsfuldt at lægge mærke til, hvad der sker, og leve livet, som om det virkelig betyder noget ...

Læs mere
Hjemmetræning
Humør, energi, sjæl og psyke
Hjemmetræning 

Hjemmetræning er en genvej til balance ...

Læs mere
Smertehåndtering
Humør, energi, sjæl og psyke
Smertehåndtering 

En selvhjælpsbog med detaljerede øvelser og teknikker til at begrænse smerter og smerters mange følgevirkninger ...

Læs mere
Antidepressiver mod pms
Humør, energi, sjæl og psyke
Antidepressiver mod pms 

Flere danske kvinder tager antidepressiv medicin mod humørsvingninger omkring menstruation ...

Læs mere
Pude afhjælper snorken
Humør, energi, sjæl og psyke
Pude afhjælper snorken  

Snorken kan være et stort problem. Ikke mindst for snorkeren selv, der ofte må leve med træthed og ømme skuldre og nakke...

Læs mere
Mere livsenergi
Humør, energi, sjæl og psyke
Mere livsenergi 

Der er mange gode grunde til at bruge tid og energi på at administrere og øge din livsenergi, skriver Par- og psykoterapeut Connie Kragelund..

Læs mere
Sov bedre
Humør, energi, sjæl og psyke
Sov bedre 

En bog om vejen til en bedre søvn...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^