Indimellem kan være en stor udfordring at håndtere andres overskridende adfærd. Selv når man får sagt fra, kan det være svært. Hvad gør du, når irritationen og skuffelsen bliver ved med at gnave?

Hvad gør du når andre overskrider dine grænser? 

Kan du tilgive utroskab, svigt, løgn, utaknemmelighed, grænseoverskridende adfærd, lede kommentarer til dine opslag på de sociale medier, eller svigermors evige bebrejdelser? Bliver du vred og frustreret, eller bider du det i dig?

Hvorfor er det så svært at glemme?

Nogle gange kan en oplevelse af andres dårlige adfærd påvirke os så meget, at det er svært at glemme selv længe efter den har fundet sted. Det skyldes blandt andet vores hjernes eminente evne til at huske og kredse om de alvorlige og kritiske situationer, vi tidligere har befundet os i.
At have en stærk erindring om en voldsom oplevelse, som fx et trafikuheld, er jo hensigtsmæssigt. Oplevelsen vil gøre os mere opmærksomme i trafikken, og måske i sidste ende blive et spørgsmål om liv og død. Men når det nu drejer sig om en - ganske vist ubehagelig - men ufarlig, oplevelse, så er det irriterende at tankerne bliver ved med at vende tilbage til episoden. Det kan tære på det gode humør, og forstyrre en god nattesøvn.

Hvad forventer du af en konfrontation?

At konfrontere det menneske, der har gjort os ondt, lyder oplagt. Formålet er naturligvis at gøre vedkommende opmærksom på, hvordan man har oplevet vedkommendes adfærd, og hvordan den har påvirket os.

Man kan håbe at det resulterer i, at man får en forklaring og en undskyldning, så kan man tilgive og komme videre. Men en konfrontation kan også have den stik modsatte effekt, hvis vedkommende oplever det som et angreb. Og så kan der være lang vej til en anstændig dialog, erkendelse og tilgivelse.

En god ven, er en ven der lytter

Det kan være en stor lettelse at få sat ord på sine frustrationer, og en god idé, at lade en ven kan lægge øre til. Vedkommende behøver ikke komme med kommentarer eller have en forkromet plan for, hvordan man kommer videre, men bare lytte.

Nogle gange kan man imidlertid være uheldig at få luftet sine frustrationer til den forkerte ven. Måske har vedkommende ikke tid eller lyst til at lytte, og måske bliver man mødt af et; ”Åh, så slip det dog, og se at komme videre”.  Med en sådan bemærkning fra en god ven, kan man nemt komme til at tænke, at man måske har været nærtagende.

Men lad os lige være ærlige; En ven, der negligerer sin vens følelser, er ingen ven. Ingen har ret til at nedgøre andres følelser. Alle har en rygsæk med erfaringer og oplevelser, og vi har hver vores måde at opleve, reagere og takle livets udfordringer på. At blive affærdiget, og få at vide, at dét man føler, er forkert, er så giftigt, at man hurtigt skal trækker sig, når man fornemmer den andens irritation eller manglende empati og interesse.

Den fristende, farlige tanke om at gøre gengæld

Indimellem kan tanken om at gøre gengæld være yderst fristende, og måske er det kun de allerfærreste, der kan sige, at de aldrig har leget med tanken. Men som enhver, der har forsøgt sig med gengældelse ved, er det sjældent noget, der fører noget godt med sig.

Problemet er, at det at gøre gengæld forudsætter, at man, i en eller anden form, gør, hvad andre har gjort mod en, og således har man pludselig bevæget man sig ud over, hvad man selv mener, er grænsen for anstændig og respektfuld opførsel. Man havner således hurtigt i en situation, hvor man ikke kan forsvare sine egne handlinger, hverken over for sig selv eller andre, og så har hele gengældelseprojektet kun bidraget til at give frustrationerne endnu mere plads i bevidstheden.

Hvordan kommer du videre?

Der er forud for dette indlæg, bladret i mange selvhjælpsbøger. For selvom det ikke føles helt rimeligt, at man skal bruge tid på at bearbejde noget, som andre er skyld i, så er det jo desværre sjældent sådan, at man vil have held til at ændre andres adfærd.

Til gengæld kan man måske så hjælpe sig selv til at takle udfordringerne på en anden måde, og her har diverse selvhjælpsbøger rigtig mange gode bud på, hvordan man kommer videre.

Nogle bøger opfordrer til, at man sirligt nedfælder sine tanker, for at få en bedre forståelse af, hvorfor man reagerer som man gør. Andre foreslår frustrationerne bearbejdes gennem sindrige trin-for-trin forløb, og at man skal aflede sig selv, når de negative tanker dukker op.
Og så findes der naturligvis også selvhjælpsbøger med en mere holistisk tilgang til problemet; Her ordineres fx yoga, meditation og healing.

Tag altid dig selv og dine følelser alvorligt

Konklusionen må være, at der ikke findes nogen enkelt metode, der virker for alle. Man må ganske enkelt prøve sig frem. Det gælder også, hvis man vælger at sparre med en professionel behandler; psykolog eller terapeut.

Uanset hvordan vi vælger at arbejde med os selv, så er det vigtigste, at vi bliver ved indtil vi igen føler os frie og i balance igen. Ingen har godt af at gå rundt med sammenbidte tænder, og hvis man tænker, at frustrationerne nok forsvinder af sig selv, så er lidt af et sats. Sådan nogle gamle, sure frustrationer har det nemlig med at vokse, og dukke op igen og igen. De kan forpeste hverdagen, humøret og samværet med andre mennesker.


Husk altid, at tage dig selv og dine følelser alvorligt, og lad ingen fortælle dig, at dét du føler, er forkert.


Humør, energi, sjæl og psyke
Maren Uthaug 'Striber på højkant'  

Maren Uthaugs striber er kendt og elsket fra Politikens bagside. I serien 'Striber på højkant' er samlet hendes mest følsomme og filosofiske, sorteste og sjoveste striber i fire vildt underholdende udgivelser: 'Parforhold', 'Børn', 'Livet' og 'Kærlighed.

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Positiv psykologi: Bliv livsglad med vilje 

Titlen på Mikael Kambers nye bog om positiv psykolog er ’Sur for en sikkerhedsskyld’, men den kunne også være ’Livsglad med vilje’, for det er en bog, der handler om, hvordan man med viljens kraft kan tage styringen over sin indre mellemfornøjede grundstemning og øge følelsen af tilfredshed og…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Administrer din energi 

Hvis du, trods netop afholdt ferie og masser af søvn, føler dig træt og uoplagt, så kan det, ifølge psykoterapeut Connie Kragelund, være, at du skal prøve at lægge mærke til hvordan du administrerer din energi. For måske findes der i dit liv særlige situationer og måske endda enkelte mennesker i din…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Arver man sit moralske kompas fra mor? 

Når børn minder om deres forældre, så hører man ofte vendingen 'æblet falder ikke langt fra stammen'. Måske har barnet nogle af de samme interesser som forældrene, eller måske falder bemærkningen, fordi andre i omgangskredsen synes at barnet, i sin adfærd og sit væsen, ligner sine forældre. Men er…

Læs mere
Trick dig selv til at få styr på opgaverne
Humør, energi, sjæl og psyke
Trick dig selv til at få styr på opgaverne  

Hvis man er ramt af vintertræthed, så kan praktiske og huslige opgaver nemt gå hen og blive næsten uoverkommelige. Her får du et meget enkelt, men ret effektiv trick til, hvordan du motiveret dig selv til at komme i gang. Men vi har på en amerikansk blog læst om et meget enkelt, men ret effektiv…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Præstationsløn kan påvirke psykisk helbred 

Der kan være mange grunde til at, at en virksomhed går fra fast aflønning af sine medarbejdere til mere konkurrencebetonede aflønningsformer som for eksempel præstationsløn. Men én ting er sikkert; det kan påvirke medarbejderne. Og i mange tilfælde påvirker det medarbejderne negativt i form af øget…

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Find ro og få fornyet energi på et øjeblik  

Er din dag fyldt med tanker om alt det, du skal nå? Oplever du at miste koncentrationen og have svært ved at være tilstede i nuet? Her er en kort meditation, som øger din koncentration og din evne til at bevare fokus.

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Selvmordstanker er tabu 

Hver dag forsøger omkring 20 personer i Danmark at begå selvmord. I gennemsnit dør knap to. I forbindelse med WHOs ’World Suicide Prevention Day’ sætter DR3 fokus på et af de mest tabubelagte emner i samfundet.

Læs mere
Livsstil
Hvad skal vi med mindfulness? 

Der er de seneste år blevet talt og skrevet meget om mindfulness, men hvad er det nu lige mindfulness handler om, og er det noget, som alle kan have gavn af?

Læs mere
Spiritualitet
Meditation mod stress 

Kan meditation hjælpe mod stress?

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^