Berlin

Berlin 

Berlin er hot, Berlin er in ! Der valfartes på det nærmeste til vor nabohovedstad og godt det samme. I den gamle/nye hovedstad syder og bobler det nemlig med alt ...

Berlin er hot, Berlin er in! Der valfartes på det nærmeste til vor nabohovedstad og godt det samme.
I den gamle/nye hovedstad syder og bobler det nemlig med alt. Teater, opera, kabaret til den kultur interesserede. Lækre, dyre, internationale butikker, som giver kløe i kreditkortet og nervesammenbrud til bankrådgiveren!

Restauranter, cafe'er, bierstuben med alt, hvad hjerte og mave kan begære, og ikke kun tysk mad - som mange uvist af hvilken grund ikke kan lide - men også kinesisk, thai, amerikanske bøffer, italienske pizzaer. Alt er muligt udi det kulinariske.

Og sidst, men ikke kedeligst, har berlinerne, ligesom wienerne stadig en veludviklet konditorikultur, utallige variationer af kaffe, kage og tærter forefindes og kunderne er ikke kun damer med hat, men lige så gerne punkere med hø jt hår i alle regnbuens farver.

Det allermest opsigsvækkende ved vore dages Berlin er, at hvor det tidligere var den vestlige halvdel, der var glitrende og elegant i forhold til DDR's østlige side, hvor Vorherre altid synes at slukke lyset, når man kørte over grænsen og alt dermed var gråt i gråt, så har østdelen nu taget revanche. Det er her, de fleste mondæne hoteller, restauranter og butikker befinder sig.

Samtidig har nogle af tidens mest opfindsomme arkitekter fået lov til at boltre sig og resultatet er bestemt ikke kedeligt. Bedste måde at se denne arkitektoniske mangfoldighed, er ved at tage en af de mange udflugtsbåde (ca. 5 Euro for 3 timer, rabat med Berlinerkort) på floden Spree, her fra vandsiden kan man rigtig nyde de mange sprælske indfald.

Transporten til Berlin slår ikke bunden ud af budgettet, EasyJet har af og til tilbud på ca. DKK 400,- for en retur billet incl. skatter, ikke megen service, men billigt. De lander i Schönefeld lufthavn (30 km fra centrum) og herfra er der tog direkte til City, turen tager ca. 45 min. Hvis man har været kvik og købt et Berlinerkort i lufthavnen, dækker det også denne strækning. I det hele taget kan man spare en del med Berlinerkortet, som giver ret til 3 dages kørsel med bus, tog og sporvogn, og samtidig giver rabat på adgangen til de utallige museer, der findes i Berlin.

Heller ikke overnatningerne behøver at slå bunden ud af budgettet, der er overordentlig mange hoteller i Berlin og derfor kører de det meste af året med gode tilbud. Det er let at finde disse tilbud på nettet, og hvis man går direkte til hotellerne får man som regel bedre betingelser for f.eks. afbestilling, end hvis man bestiller hos nogle af de mange discount netbureauer.

Faktisk er der slet ingen undskyldning for ikke at aflægge Berlin et besøg!

Anden Verdenskrig er hele tiden til stede i Berlin, har man lyst til at læse om dette før ell. efter besøget kan følgende bøger anbefales:

Til den bitre ende af Traudl Junge
Lindhardt og Ringhof.

Traudl Junge var Hitlers sekretær, og hun var virkelig med til den bitre ende i Førerbunkeren i Berlin: Filmen "Der Untergang" bygger på denne bog. Bogen er lidt tungere end filmen og man kan undre sig over, hvor blindt mennesker kan vandre igennem livet, selvom begivenhederne foregår lige for snuden af dem. Men som øjenvidneberetning om Hitler, Tyskland og 2. Verdenskrig er denne bog uovertruffen.

En kvinde i Berlin af Anonyma
Lindhardt og Ringhof

En ligeså medrivende historie finder man i disse dagbogsoptegnelser. Her fortælles om livet i den sønderbombede by Berlin, manglen på fødevarer, elektricitet og gas, angsten for de russiske soldat er, der regnede tyske kvinder for krigsbytte på linje med cykler og armbåndsure.

1945 - kampen for Europas og Danmarks befrielse
af Ole Steen Hansen i samarbejde med Anette Betke
Borgen

En kronologisk beretning om 1945, om tiden op til befrielsen og også om tiden bagefter. Bogen bygger for det meste på personlige beretninger om, hvad der skete i disse dage, hvor mange nok havde på fornemmelsen, hvor det bar hen, men ingen vidste med bestemthed, hvornår krigen ville slutte.

Tiden efter befrielsen var præget af forvirring, glæde, had til tyskerne og en evindelig kamp for at få forholdene til at vende tilbage til det normale.

Udgangspunktet er dansk, men begivenhederne i Danmark sættes i perspektiv af forholdene ude i Europa.


Sommer
Skal du også holde sommerferie i Danmark? 

Danmark er dejlig om sommeren. Og det faktum lader ikke til at være gået danskernes næse forbi. Op mod halvdelen af os holder en eller flere ferier i Danmark i løbet af året, og i sommerferien gerne i områder tæt på strand og natur, på en campingplads, i et feriehus eller hos familie og venner. Når…

Læs mere
Sommer
Badeoplevelser for enhver smag 

Med lange, varme sommerdage, gør det godt med en kølig dukkert. Og det behøver ikke foregå fra et fluepapir af en badestrand. Prøv en badesø, et friluftsbad, et havnebad - eller hvad med at tage på badeanstalt, hvor du kan bade og sole dig, og frit kan lufte deller og appelsinhud i dameafdelingen.…

Læs mere
Blåstemplede danske strande
Ferie i Danmark
Blåstemplede danske strande 

Med 288 Blå Flag er der rekord i antallet af flag i Danmark....

Læs mere
Besøg de danske småøer
Ferie i Danmark
Besøg de danske småøer  

De danske småøer er de talrige uspolerede øer, der med gavmild hånd er strøet overalt i de danske farvande...

Læs mere
Arrangerede naturture..
Ferie i Danmark
Arrangerede naturture.. 

Omkring 250 naturvejledere arrangere aktiviteter og ture ud i den danske natur. Turene er en unik mulighed for at blive klogere på naturen, miljøet og danmarks vilde dyr ..

Læs mere
Dykkerekord i bellacenter
Ferie i Danmark
Dykkerekord i bellacenter 

Det danske fridykker-landshold slog lørdag eftermiddag på Ferie 06 i Bella Center den uofficielle verdensrekord i at holde vejret længst tid under vand. Tilsammen holdt de fem mænd vejret i næsten en halv time....

Læs mere
Farverig feriemesse
Ferie i Danmark
Farverig feriemesse 

Med mere end 300 boder, musikalske indslag og gøgl, blev FERIE 06 en messe der ikke lod en marokkansk bazar noget tilbage..

Læs mere
Fup og fiduser
Ferie i Danmark
Fup og fiduser 

Ny form for svindel.....

Læs mere
Snup en overnatning i det fri
Ferie i Danmark
Snup en overnatning i det fri  

Rislende bække, fuglesang og direkte adgang til et bad i morgenduggen. Med bogen ”Overnatning i det fri 2006-07” kan du finde frem til netop den teltplads i det fri, som du drømmer om....

Læs mere
Ferie 06
Ferie i Danmark
Ferie 06 

Største ferieudstilling nogensinde i Bella Center med 780 udstillere og bud på rejser til alt fra Galapagos til Grønland..

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Den dovne vegetar, Camilla Skov

Camilla Skovs kogebog 'Den dovne vegetar' bringer et frisk pust til vegetarkogebogslitteraturen. Med en halvtravl hverdag har jeg fundet stor glæde i de enkle og hurtige opskrifter, der ikke kræver et væld af ingredienser. 

Læs mere
Bælgfrugt - Louisa Lorang

Vi ved, at det både er sundt for os og godt for planeten at spise flere plantebaserede proteiner og mindre kød. Den populære kogebogsforfatter, Louisa Lorang, gør det sjovt og spændende at inkorporere bælgfrugter i kosten med sin bog 'Bælgfrugt'. Hun viser, at det ikke behøver at være kedeligt at…

Læs mere
Skamfuld, af Christian Hjortkær

Med bogen ’Skamfuld’ lægger teolog Christian Hjortkjær op til en vigtig debat og samtale med vores børn og unge om den ydmygende, ubehagelige og oftest ufrugtbare følelse, vi får, når vi ikke lever op til vores egne eller andres forventninger.

Læs mere
I min tid – Erindringer, af Ulla Terkelsen

Ulla Terkelsen er en sand legende i dansk journalistik. Siden 1960'erne har hun som udenrigskorrespondent rejst verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hendes unikke evne til at være til stede, hvor historien udfolder sig, og til at finde det særlige og vedkommende i de…

Læs mere
Shopping
^