Gummistøvler - cool og komfortable

Kategori: Stil & mode

Gummistøvler - cool og komfortable 

Med udsigt til måneder med dansk efterårsvejr, regn og søle, er det blevet tid til at finde paraply og gummistøvler frem. Se nye cool og komfortable gummistøvler og få 5 tips til, hvordan du bedst vedligeholder dine gummistøvler og mindsker risikoen for at der opstår revner og sprækker i støvlen.

Forlæng dine gummistøvlers levetid

Et par kvalitetsgummistøvler kan du have glæde af i både 5 og 10 år, hvis du passer på dem. Ved at rengøre og vedligeholde dine gummistøvler forlænger du deres levetid og mindsker risikoen for at der opstår revner og sprækker i gummimaterialet og i limningen. Vedligeholdelsen afhænger af støvlens materiale og opbygning, så sørg for at få forhandlerens anvisninger, når du investerer i nye gummistøvler. 

  1. Hold gummistøvlerne rene
    Mudder og småsten slider gummistøvlen og er med til at udtørre gummimaterialet, hvis det får lov til at sidde og tørre ind på støvlerne. Rengør derfor altid dine gummistøvler med det samme inden de stilles til tørre.
  2. Blød svamp eller klud
    Brug bløde svampe og klude til rengøring af gummistøvler. Undlad at bruge børste eller skuresvampe, som slider overfladen.
  3. Tør aldrig gummistøvler på radiatoren
    Varmen fra radiator eller varmeskab udtørrer og ødelægger gummimaterialet, hvorved der hurtigere opstår sprækker og utætheder. Stil i stedet gummistøvler til tørre på en avis i entreen.
  4. Vedligehold gummistøvlerne med olie eller silikone
    Revner er tegn på udtørring, men ved at smøre dine gummistøvler jævnligt med gummistøvleolie eller madolie, holder du gummimaterialet smidig og tæt. Til gummistøvler af PVC anbefales silikone spray.
  5. Reparation af huller i gummistøvler
    Er der kommet huller i PVC- eller gummimaterialet kan man reparere, forsegle og tætne med elastisk tætningslim, som efter hærdning vil være vandbestandige.

Gummistøvler i nye design

I et land, hvor der i gennemsnit falder regn hver anden dag, gælder det om at have styr på gummistøvlerne. Heldigvis lancerer gummistøvleproducenter som Aigle, Hunter, Barbour og danske Ilse Jacobsen løbende masser af smarte gummistøvler, i alverdens cool design.

  1. Tretorn 'Chelsea Classic Woll'
    Kort, lun gummistøvle med uldfor, elastiske kiler i siden og dobbelt pull tabs. Pris 900. 
  2. Billi Bi '3'
    Kort gummistøvle enkelt design i mat mørkegrå. Pris 599.
  3. Odd Molly 'Droplet rainboot'
    Kort, klassisk Odd Molly gummistøvle med elastiske kiler i siden og pull tabs. Pris 795.
  4. Barbour 'Wilton Wellingtons'
    Klassisk kort Barbour gummistøvle i Chelsea stil med skotskternet for, elastiske kiler i siden og pull tabs. Pris 600.
  5. Ilse Jacobsen Hornbæk
    Lyseblå gummistøvle i et minimalistisk design med robuste pull tabs. Fås i 6 forskellige farver og med kort og langt skaft til henholdsvis 900 kroner og 1.000 kroner.
  6. Aigle gummistøvler 'Miss Juliette Bottillon'
    Kort Aigle gummistøvle i Chelsea stil med flot print, blokhæl og pull tabs. Pris 1.000.
  7. Tommy Hilfiger 'Buckled Ankle Wellies'
    Blank, elegant PVC Chelsea støvlet med elastiske kiler i siden, pull tabs og spænde. Pris 900.
  8. Hunter 'Original Refined Chelsea Gloss Boots'
    Nyfortolkning af den klassiske Chelsea Boot med elastiske kiler i siden, mat finish og dobbelt pull tabs. Pris 1.100 kroner.
  9. Viking 'Stavern W' gummistøvler
    Kort gummistøvle fra norske Viking i naturgummi og med elastiske kiler i siden og pull tabs. Pris 500.  
Stil & mode
Mads Nørgaard Forår 2015 

"Ud i det blå" er Mads Nørgaards kollektion for foråret 2015. Det er en frisk og cool kollektion med skønne bomuldsskjorter og -trøjer samt sporty nederdele.

Læs mere
Stil & mode
Reebok Classic & Sandro 

Reebok Classic har indgået samarbejde med det parisiske luksus brand Sandro.

Læs mere
Stil & mode
Prego by Karen Simonsen 

Gå foråret i møde med et par luksuriøse trendsolbriller! Ny brilleserie præsenterer luksuriøse designerdetaljer.

Læs mere
Nye sko & sandaler
Stil & mode
Nye sko & sandaler  

Forår på vej: Nyheder fra Munderings kompagniet, BOSS Woman, AA Copenhagen, Ilse Jacobsen, By Malene Birger, Billi Bi, Apair, Tommy Hilfiger ....

Læs mere
Lingeri & homewear
Stil & mode
Lingeri & homewear 

Lækker lingeri og homewear. Fra bh´er og bodyshaper til boyshorts og badekåber.

Læs mere
Bruuns Bazar AW14
Stil & mode
Bruuns Bazar AW14 

En kollektion skabt til en aktiv, moderne livsstil. Lækre grå nuancer, smukke blå, feminin pudder samt grøn - som i militærgrøn ...

Læs mere
Stil & mode
Whiite AW14 

Whiites chefdesigner Frederikke Hviid åbnede tirsdag modeugen med modeshow på Københavns Rådhus. Her viste de deres stilfulde, feminine linier for efterår/vinter 2014 bla. pensilskirts, smalle stumpede bukser og gamache under spencer.

Læs mere
Stil & mode
Festgarderoben 2014 

 

Guldstiletter, festkjoler, silke, glimmer og dyreprint. Få styr på festgarderoben. Her er kjoler, sko og accessories, der fuldender stilen. Fra Hugo Boss, Esprit, Whiite, By Malene Birger, Maison Scotch, Hunky Dory, Designers Remix mf.

Læs mere
Nye smykketrends
Stil & mode
Nye smykketrends 

Nye smykker fra blandt andet Malene Birger, Dansk Smykkekunst, Barfota, Hipanema, Louise Kragh, Pico og Maanesten.

Læs mere
Stil & mode
De flotteste frakker og jakker 

Nu er efteråret og vinterens jakke- og frakkekollektioner i netbutikkerne, og der er alt fra det vamsede og bløde til det klassiske og elegante.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^