Tine bryld tog prisen

Tine bryld tog prisen 

Den empatiske rådgiver i radioprogrammet Tværs Tine Bryld modtager ALT for damernes Kvindepris 2006..

Tine Bryld modtager ALT for damernes Kvindepris 2006. Foto: Lisbeth Holten

Tine Bryld tog prisen
Syv markante kvinder var nomineret til ALT for damernes Kvindepris 2006, hvor læserne kunne stemme på deres favorit. Med over 30 pct. af læsernes stemmer blev Tine Bryld en klar vinder.

Den 66-årige socialrådgiver, forfatter, empatiske rådgiver i radioprogrammet Tværs og kærligt sparkende brevkasseekspert på ALT for damerne har i snart 40 år bevaret sit sociale engagement og har konstant, kontant og imponerende visionært formået at udvikle sig med det samfund, der optager hende så meget. Tine Bryld er holdning, handling, nødvendig forvandling – og menneskelig anstændighed.

"Jeg er meget stolt af at få den pris. Og glad for, at jeg har været i stand til at forny mig og ta’ samfundet til mig samtidig med, at jeg har beholdt mit engagement. Og så har jeg været uafhængig. Jeg har været mig," siger Tine Bryld, der nægter at lægge kampgejsten på hylden, så længe hun synes, der stadig er noget at kæmpe for. Og det er der! I næste måned går turen til Grønland, som hun er stærkt socialt engageret i.

"Jeg er rigtig glad for, at læserne har valgt Tine Bryld. Både fordi hun har været en uundværlig del af ALT for damerne i to trediedele af den tid, bladet har eksisteret, og fordi hun altid har svaret læserne ud fra en grundlæggende respekt for, at vi mennesker er forskellige.", siger ALT for damernes chefredaktør Hanne Høiberg.

ALT for damernes Kvindepris uddeles i år for 24. gang. Med prisen følger et studierejselegat på 25.000 kr.

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^