The world women edition

The world women edition 

Masser af hed flamenco, afro, jazz, reggae og latin på årets Nova Festival med seks banebrydende kvindelige kunstnere på scenen i Pumpehuset...

Arrangement
Afvikles: Pumpehuset, Studiestræde 52,1554 Kbh
Periode: 7. til 9. juni 2007


The World Women Edition
For fjerde år i træk forkæler Nova Festival med spændende og anderledes musikoplevelser. I år er temaet Verdens Kvinder, og fra den 7. - 9. juni går seks banebrydende kvindelige kunstnere på scenen i Pumpehuset, hvor der venter publikum et overflødighedshorn af medrivende, eksperimentererne udtryk inden for flamenco, afro, jazz, reggae, latin og elektronisk musik.
Københavnerne kan glæde sig til en perlerække af koncerter med i alt seks kvindelige musikere, som i de sidste år har haft afgørende betydning for den skandinaviske musikprofil. Den spanske flamenco-jazzsangerinde Concha Buika er således hovednavn på årets Nova Festival, der også får besøg af Simone Moreno, Malene Mortensen, Natasja, Lady Aisha med hendes band Nomadix og Bellita Exposito & Ignacio Berroa fra Cuba.
De er alle kvinder med stærke personligheder, der har markeret sig bemærkelsesværdigt på den globale musikscene. Kunstnerne repræsenterer det multikulturelle samfund med dets udvekslinger på tværs af genrer, tid, steder og kulturelle baggrunde.

Multikulti-kunst, design og spanske film
Med udgangspunkt i det multikulturelle tema vil en gruppe danske og udenlandske kunstnere og designere skabe de visuelle rammer om festivalen. Her kan man forvente alt fra videoprojektioner, lysinstallationer, nytænkende møbelløsninger, gigantiske skulpturer, og performative events under hele festivalen, men også i gadebilledet dagene optil.
I samarbejde med Den Spanske Ambassade bliver der i forbindelse med festivalen vist nye spanske film i dagtimerne på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Der vil være gratis adgang til filmene.

Som New York, Paris og Berlin
Arrangørerne bag Nova Festival 2007 kommer begge fra det visuelle univers. Tijana Miskovic er fra Det tidligere Jugoslavien, og går på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Abel Alazo er uddannet grafiker fra Cuba.
"Idéen til festivalen udsprang først og fremmets af kærligheden til verdens musikalske rigdom. Vi ønskede at vise København som en multikulturel metropol med den kunstneriske mangfoldighed som er enhver storbys potentiale. Og det skulle tilmed være på samme niveau som New York, Paris og Berlin, hvor den globalt inspirerede musik ikke er henvist til medborgerhuse, men får afsæt på de store scener sammen med alle andre genrer", fortæller Abel Alazo, som sammen med Tijana Miskovic er hovedarrangører af Nova Festival.

Festival med vokseværk
Nova Festival startede i 2004 Basement under Vesterbro Kulturhus. Året efter flyttede festivalen til Huset i Magstræde, og var så stor en succes i 2005 og 2006, at arrangørerne i år har valgt at afholde koncerterne i Pumpehuset, for at få plads til det store publikum.

Program:
Torsdag d. 7. juni
Kl.21.00 Nomadix (Danmark/Somalia/Gahna). Nomadix, bestående af Aisha Ahmed Thorsen og Søren Kabu Ocansey, har indtaget Danskerne med hard core rap og seductive rytmer. Tankevækkende tekster og rå dance musik.
Kl.22.30 Natasja (Danmark). Natasja er den Danske Dronning af Ragga, der smitter med sin energiske sang og engagerede rap.

Fredag d. 8. juni
Kl.21.00 Malene Mortensen (Danmark). Malene Mortensen er blandt de mest respekterede på den danske jazzscene, og har de sidste år vist sin gennemslagskraft med en elegant blanding af standards og ny jazz.
Kl.22.30 Concha Buika (Spanien/Ækvadorialguinea). Concha Buika er den nye spanske superstjerne, som vi nok ikke kommer til at opleve for sidste gang i København. Med sin vidunderlige, bløde stemme blander hun Flamenco, Afro, Soul og Jazz. Glæd jer.

Lørdag d. 9. juni
Kl.21.30 Simone Moreno (Sverige/Brasilien). Simone Moreno, den svenskboende brazilianske Afro Samba syngende energibombe, bør man heller ikke gå glip af. 70'er trommer, keyboards og funky guitar rifs, skal nok få salen til at svede.
Kl.22.30 Bellita Exposito / Iganicio Berroa (Cuba). Bellita Exposito afslutter festivalen med sensuelle Afro Cubanske jazzrytmer. Bellita er skolet med 'Nova Trova', bevægelsen fra 60'erne og 70'erne, og hun mestrer keyboardet lige såvel som percussion og sang. Bellita Exposito vil levere en suveræn koncert sammen med prisvindende trommeslager Ignacio Berroa.


Læs mere på:

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^