Efterårets film

Efterårets film

Efterårets film 

Efteråret byder på en lang række flotte filmoplevelser. Hent inspiration i vores filmguide og sæt dig til rette i biografens mørke ...

Efterhånden som kulden spreder sig over landet, må vi så småt indse at vi må trække os indendørs. Efteråret og vinteren byder på mange spændende film, så en biograftur med manden, kæresten eller veninde er en oplagt aktivitet mens regnen rusker udenfor. Hent inspiration i vores filmguide og sæt dig til rette i biografens mørke...

Volver
Premiere: i biograferne nu!
”Volver” foregår i Madrids brogede arbejder-kvarterer, hvor immigranterne fra de forskellige spanske provinser deler drømme, liv og skæbne med en masse andre etniske grupper og blandede racer. I hjertet af dette miljø, følger vi tre generationer af kvinder, som overlever vind, ild – endog døden takket være godhed, dristighed og en livskraft uden grænser.

En ubekvem sandhed
Premiere: i biograferne nu!
”An Inconvenient Truth” er historien om den globale opvarmning og dens effekt på miljøet. Det er samtidig Al Gores egen historie og filmen giver et dybdegående indblik i hans livslange engagement for at vende effekten af de globale klimaforandringer.

The Devil Wears Prada
Premiere: i biograferne nu!
Meryl Streep har rollen som den magtfulde redaktør på et af de største modemagasiner i USA. Enhver ung pige vil give sin højre arm for at få job på bladet, men da det ved et tilfælde faktisk lykkes den unge Andrea (Anne Hathaway), får hun totalt vendt op og ned på sit liv.

Trust the Man
Premiere: i biograferne nu!
Filmen følger de romantiske eskapader hos to par: en succesfuld skuespillerinde (Julianne Moore) og hendes hjemmegående mand, samt hendes dovne bror (Billy Crudrup) og hans kæreste, forfatteren Maggie.

World Trade Center
Premiere: i biograferne nu!
“World Trade Center” følger to betjente og de tusinder af mennesker, som blev fanget i World Trade Center d. 11. september.

De andres liv
Premiere: 13. oktober 2006
Østberlin, november 1984. Fem år før murens fald holder regeringen et hårdt magtgreb om befolkningen med kontrol og overvågning. Den partiloyale stasi-agent Wiesler håber på at fremme sin karriere, da han får til opgave at overvåge den intellektuelle, frittænkende forfatter Dreyman og hans kæreste. Operationen bakkes nemlig op af de allerhøjeste kredse.

Babel
Premiere: 27. oktober 2006
”Babel” fortæller 3 historier der udspiller sig i Nordafrika, Mexico og Japan. Filmen tager sin begyndelse da en tragedie rammer et ægtepar på ferie. ”Babel” er bemærkelsesværdig bevægende og utrolig kraftfuld film, der indbragte Alejandro Iñárritu prisen for Bedste Instruktion i Cannes.

Prag
Premiere: 3. november 2006
Da Christoffers (Mads Mikkelsen) far dør, rejser han og hans kone (Stine Stengade) til Prag for at hente den døde hjem. Det er 25 år siden, at faren stak af til Prag og efterlod Christoffer alene tilbage med sin mor. Der er derfor ikke mange følelser på spil for Christoffer og han forventer, at rejsen udelukkende bliver en praktisk opgave. Men inde bag en overbevisende facade er Christoffer og Majas samliv ved at falde fra hinanden.

The Queen
Premiere: 3. november 2006
Da nyheden om Prinsesse Dianas død, verdens mest populære kvinde, rammer et chokeret og tvivlende britisk folk, trækker Dronning Elisabeth II sig tilbage på Balmoral Castle med sin familie, ude af stand til at forstå folkets reaktion på tragedien.

The Departed
Premiere: 10. november 2006
Statspolitiet har erklæret krig mod organiseret kriminalitet og dannet et specielt korps, der skal bekæmpe denne. Den unge undercover-betjent Billy Costigan (Leonardo DiCaprio) skal inflitrere gangster-syndikatet styret af bossen Costello (Jack Nicholson). Filmen er instrueret af Martin Scorsese.

Marie Antoinette
Premiere: 17. november 2006
Marie Antoinette blev som teenager gift med Louis den XVI. hvilket blev begyndelsen på et ansvarsløst liv svøbt i overflod med fester, affærer, kjoler og ikke mindst kager. Et liv der sluttede brat med guillotinen i 1793.

Casino Royale
Premiere: 24. november 2006
”Casino Royale” er Ian Flemings første roman om agenten James Bond.
Filmen præsenterer Bond, før han har fået sin licens til at dræbe. Plottet involver en terroristorganisation, der støttes økonomisk af den sadistiske gambler Le Chiffre spillet af ingen ringere end Mads Mikkelsen.

Scoop
Premiere: 24. november 2006
”Scoop” er en romantisk komedie om kærlighed, sex, spænding og mord. En ung amerikansk journalist studerende (Scarlett Johansson) kommer på sporet af en mulig seriemorder, mens hun holder ferie i London. Hun beslutter sig for at gå nærmere ind i sagen og allierer sig med tryllekunstneren Splendini (Woody Allen).

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^