100 enestående portrætter af russere

100 enestående portrætter af russere 

Mange vesterlændinge har en snæver og forsimplet opfattelse af, hvad Rusland er, mener en dansk fotograf, som nu præsenterer en fotoudstilling på nettet, som viser 100 inspirerende og tankevækkende portrætter af en smukt og stolt folk.

Danske Keen Heick-Abildhauge, som til daglig er AD’er på kommunikations-bureauet Essencius i København, er i sit private liv en succesfuld kunstfotograf. Da Keen forleden lagde en fotoudstilling af 100 russere i alderen 1-100 online på et stort, internationalt site, fik billederne nyt liv, og hele verden kan nu se med. Og det gør de!
”Ikke bare vi danskere, men mange vesterlændinge har en snæver og forsimplet opfattelse af, hvad Rusland er. Kvinderne er prostituerede, og mændene er alkoholikere. Landet er stort, koldt og gråt, og Putin rider på en ørn. Og det passer ikke. I takt med, at jeg selv fik øjnene op for, hvad det store rige byder på af historie, kultur og drama, blev jeg indigneret på deres vegne. Jeg så smukke, inspirerende og tankevækkende personlige historier i gadebilledet og på offentlige steder”, siger Keen.


Her er Anna. Hun går i børnehave i St. Petersburg. Anna kan godt lide at danse, tegne, lære alfabetet og lege med bolde. Foto: Keen Heick-Abildhauge.

Keen flyttede til Rusland i 2009, fordi hans kone blev udstationeret, først til Moskva og sidenhen til Sankt Petersborg. Han er uddannet grafiker og fik hurtigt freelanceopgaver hos magasiner og reklamebureauer, men han savnede noget. Og følte samtidig et voksende behov for at nuancere verdens opfattelse af sit nye land. Han blev kunstner med stort K og glødende hjerte. Han ville vise et andet Rusland end det, verden kender:
”Jeg ønskede at vise, at russerne er helt almindelige, stolte mennesker, der som nation og enkeltvis har gået ufatteligt meget igennem, men alligevel holder hovedet højt og smiler. Jeg besluttede mig for at tage portrætter – og hundrede af dem! Jeg ville tage billeder af mennesker i alderen ét til hundrede for at illustrere Ruslands fortid, nutid og fremtid i én og samme serie – fra mennesker bliver født – og ikke til de dør – men deromkring”.


Her er Valentina, som bor i Nerehta nordøst for Moskva. Valentina elsker sit arbejde som skolelærer, og nyder kunst, musik og håndarbejde. Hun drømmer om en dag at besøge Paris.. Foto: Keen Heick-Abildhauge.

Projektet har ikke været fri for bump på vejen. Det viste sig bl.a. at være en stor udfordring med de forskellige aldre. Alderen 20 til 30 var nem, men jo ældre de involverede blev, desto sværere blev det. Keen var også igennem forskellige kunstidentitetskriser, for hvilken kunsttype var han i virkeligheden. Var det fotografer som David LaChapelle og Helmut Newton, der kunne inspirere? Det viste sig, at Jacob Riis, der for over hundrede år siden dokumenterede amerikanske vilkår, blev den store inspiration. Det tog i alt to og et halvt år at få taget de hundrede billeder, han ønskede, for at kunne kalde sit Ruslands-portræt komplet.


Her er Natalia fra Moldova. Hun arbejder som guide og oversætter, og fortæller, at dét at være en god samfundsborger, er et vigtigt mål i livet. Foto: Keen Heick-Abildhauge.

Udstillingen blev for to og et halvt år siden sat op på det statslige – og meget prestigefyldte - museum i Sankt Petersborg, Rosphoto. Russerne elskede allerede dengang udstillingen og syntes, det var bemærkelsesværdigt, at en – for dem – anonym dansker kunne ’dumpe ned fra himlen’ og give det russiske folk en snert af retfærdighed – og værdighed. Et par måneder efter røg den videre til Den Røde Plads i Moskva og blev endvidere transmitteret til russerne via det nationale fjernsyn. Nu har Keens russiske portræt endnu engang fået nye liv – først på Boredpanda i sidste uge og i weekenden på internationale portaler og nyhedssites som Huffington Post.

Se de dejlige portrætter af Ludmila, Olga, Anastasia, Tatiana, Svetlana, Elisaveta, Ekaterina, Yulia, Valeria, Polina, Vasilisa, Sofia, Natalia, Iza, Zoya, Artem, Demyan, Rodion, Vasiliy, Yuriy, Alexey, Konstantin, Igor, Dmitri, Luschik, Oleg, Sergey, Petr, Vladimir, Stanislav og mange, mange flere: Boredpanda.com.


Her er Evdokiya. Hendes drøm er at få førligheden tilbage i sine benene, kunne klare sig selv og leve længe. Foto: Keen Heick-Abildhauge.

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^world war 2 homework for kids scientist research paper smude.edu.in assignment chicago booth essays buy essay uk mypaper writer doctoral dissertation writing services online