- Læg dig på ryggen midt på måtten. Er der køligt i lokalet, så læg en plaid over dig
- Lig med let spredte ben, lad fødderne glide ud til siden og slap af i lænd, baller og bækkenbund
- En yogapølle under dine knæ, kan gøre det nemmere at slappe af i lænden
- Lad armene hvile ud fra kroppen med håndfladerne vendt opad
- Læg hovedet godt til rette og sænk skuldrene
- Tjek om alle dele af kroppen er afslappet ved i tankerne at gennemgå kropsdel for kropsdel
- Få ro på dit åndedræt. Brug evt. vejrtrækningsteknik, hvor du tæller til 4 mens du trækker vejret ind, holder vejret mens du tæller til fire, ånder ud mens du tæller til fire og holder pause mens du tæller til fire, hvorefter øvelsen kan gentages