Rivièra Maison bakke
Gulvløber naturfarve
Care by Me
Hübsch - Se den nye kollektion
Hendes løgne ødelægger forholdet

Fra brevkassen: Han elsker hende højt, men hun er ved at ødelægge deres økonomi og forhold med sine løgne.

___________________________________________

 

Hej brevkasse.

Jeg er gift med en dejlig pige, som jeg elsker højt. Problemet er, at hun er ved at ødelægge vores forhold med sine løgnehistorier.

Vi har ikke kendt hinanden så længe, men jeg har, lige fra vi mødte hinanden, vidst, at hun ind i mellem har et alvorligt problem med at skelne mellem sandhed og løgn. Hun kan finde på at lyve om alverdens ting; fra helt små og hverdagsagtige ting, til større og mere alvorlige ting. F.eks. har hun fornyeligt sagt, at hun har dårligt hjerte, og er endda kommet hjem med et glas hjertemagnyl - uden at jeg føler mig overbevist om, at det er hendes. Jeg forstår ikke, hvorfor hun lader det komme så vidt.

Jeg har børn fra et tidligere forhold. De elsker min kone og hun elsker dem, men nu er hendes løgnehistorier også begyndt at have konsekvenser for dem. Forleden påstod hun f.eks. at hun havde bestilt et ferieophold til os i sommerferien. Det fortæller hun børnene, som selvfølgelig blev ellevilde. Problemet er, at det er en af hendes løgnehistorier. Hun har slet ikke reserveret noget, hvilket jeg ved, fordi jeg kontaktede hotellet. De havde ikke modtaget nogen bestilling, og nu skal jeg hurtigt finde på noget, så børnene ikke bliver skuffede.

Hendes løgne og hæmningsløshed har også påvirket vores økonomi. Min økonomi er slet ikke, som den var, inden vi blev gift. Jeg får løn udbetalt dagen før min kone, men mine penge bliver altid, med det samme, brugt på vores store faste og fælles udgifter. Det er således hendes penge, vi bruger af resten af måneden. Sidste måned var min konto dog i minus, hvilket jeg aldrig har oplevet før. Årsagen er, at regninger, min kone påstår, at hun har betalt, pludselig er endt hos advokat pga. manglende betaling - med store advokatomkostninger til følge.

Hendes løgne og historier bliver værre og værre, alligevel har jeg aldrig konfronteret hende med, at jeg ved, at hun lyver. Jeg synes det er synd for hende, og jeg tror, at det vil være meget pinagtigt for hende, hvis jeg sagde noget. Men hun lyver stort set hver dag i et eller andet omfang. Omkring store ting, såvel som små. Ofte også helt ligegyldige ting. Når jeg bliver sur, f.eks. over at min konto er i minus, så reagerer hun surt og irriteret, og siger, at jeg nok skal få pengene. Men nu har jeg f.eks. ventet 14 dage…

Jeg forsøger at tage kontrollen over økonomien, for jeg er nødt til at have styr på pengene, ikke mindst pga. børnene. Jeg havde sparet nogle penge sammen, men pga. advokatregninger har jeg været nødt til at bruge dem. Hvis det fortsætter sådan, så har jeg ikke, hvad jeg skal bruge til børnene.

Jeg elsker min kone højt, ellers havde jeg ikke kunne leve sådan her. Hun er fantastisk med børnene og på mange måder en fantastisk kvinde for mig. Jeg føler for første gang i mit liv at jeg ikke er alene om tingene. Vi er lige omkring opgaverne hjemme, deles om alt det huslige osv. Så hvad pokker kan jeg gøre? Jeg vil så gerne hjælpe hende til at få det bedre med sig selv, og droppe alle de løgnehistorier.

___________________________________________

Kære tålmodige mand,

Jeg har læst dit brev og forsøgt, at se problemet fra flere sider. Det første, jeg bemærker, er, at du elsker din kone meget højt, at hun på mange måder er et dejligt menneske, der virkelig gør sig umage for at gøre det så godt som muligt for både dig og dine børn. Hun har bragt en masse glæde og lykke ind i jeres liv. Men jeg forstå også, at din kones manglende evne til at kende forskellen på, hvad der er sandt, og hvad der er noget, der kun foregår inde i hendes hoved, er ved at æde sig ind i jeres forhold.

De små løgne, de såkaldte "hvide løgne" i hverdagen, kan i bedste fald være en rigtig dårlig vane, som kan ændres, ved at sætte fokus på problemet. Men de større og mere indgribende løgne, såsom hendes historie om, at hun har betalt jeres regninger, eller at hun har bestilt ferie til hele familien, tyder på, at din kone har en form for karakterbrist. I den alvorlige form, kaldes en person med en omfattende hang til at lyve for en patologisk løgner. En patologisk løgner karakteriseres, som værende et menneske med en sygelig trang til at lyve, og som lyver uden at føle anger eller skyldfølelse. Et menneske med så omfattende karakterbrist kan være svær, og i nogle tilfælde umuligt, at behandle.

Hvis din kones løgnehistorier ikke ophører efter en meget alvorlig samtale mellem hende og dig, evt. fulgt op med nogle samtaler hos en professionel psykolog, så kan der, ud fra din beskrivelse hendes adfærd, være tale om, at hun er styret af en sådan sygelig trang til at lyve. Gennem terapi, kan trangen til at lyve mindskes, og med tiden, med øget modenhed og med flere erfaringer omkring hvilke konsekvenser hendes løgne har, kan hun lære at beherske trangen til at lyve.

Få talt ud – omgående!
Du skriver, at du endnu ikke har konfronteret din kone med hendes løgne, fordi du syntes, at det er synd for hende, og frygter, at det vil blive pinligt for hende, at blive afsløret i løgnene. Men du er nødt til - omgående - at tage tyren ved hornene og få en alvorlig snak med hende - også selvom hun bliver sur, ked af det eller pinlig berørt. Du skal konfrontere hende netop fordi du elsker hende, og du må gøre det lige nu, inden skaderne og konsekvenserne heraf, bliver alvorlige. Du skal tænke på, at endnu står forholdet måske til at redde, men hvis det fortsætter som nu, vil både du og børnene helt miste tilliden til hende - og så har kærligheden meget svære vilkår. Bare det, at du er nødt til at tjekke hende i forbindelse med bestillingen af ferien, tyder på, at du har mistet tillid til hende.

Husk også, at du, uden at vide det, kan komme ud i store økonomiske problemer, hvis du ikke med det samme overtager alt hvad der har med dine penge at gøre. Du må i gang med at få sat tingene på plads, og du må have det ansvar tilbage, som du havde, inden I giftede jer. Tag en meget alvorlig samtale med hende om, at der omgående skal gøres noget ved hendes problem, hvis I skal fortsætte forholdet. Din kone vil formentligt forsøge at bagatellisere løgnene, men du må holde fast i, at jeres ægteskab kan få en meget alvorlig og kedelig afslutning, hvis det fortsætter med at udvikle sig, som du har beskrevet.

Du skulle måske også se lidt nærmere på, hvad hun bruger de penge til, som skulle have været brugt til at betale regninger med. Er der et hemmeligt forbrug, som du ikke har kendskab til?...

Jeg håber, at løgnene skyldes en kombination af umodenhed, mangel på selvtillid og opmærksomhed, hvilket er problemer, der kan gøres noget ved og rettes op på. Men det er vigtigt, at du hurtigst finder ud af, i hvilket omfang hun er styret af sin trang til at lyve, og det er vigtigt, at du hurtigst muligt får et overblik over jeres situation, så du har noget at handle ud fra.


Penge & økonomi
Kvinder har færre penge til alderdommen end mænd

Ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kvindernes pensionsformuer er 25% mindre end mændenes.

Læs mere
Forbrugernyt
Betaler du for meget for din forsikring?

Mange går stadig glip af en billigere forsikring, lyder det fra pensionskassers erhvervsorganisation Forsikring & Pension. Flere forbrugere er bevidste om, at de muligvis kan få en billigere eller bedre forsikring, men mange får alligevel ikke undersøgt mulighederne.

Læs mere
Penge & økonomi
Splittelse i familien omkring arv

Fra brevkassen: Hun er bekymret for, at der skal opstå splittelse i familien i forbindelse med, at deres far i særlig grad har betænkt deres stedmor frem for sine børn, i sit testamente.

Læs mere
Penge & økonomi
Økonomi: Mænd har stadig de bedst lønnede job

Mænd tjener fortsat mærkbart mere end kvinder – og det kan ikke alene forklares med kvindernes større fravær i forbindelse med børn og sygdom..

Læs mere
Penge & økonomi
Spar på din transport

Forbruger informationens tips til hvorledes vi kan passe på udgifterne i forbindelse med den daglige transport...

Læs mere
Penge & økonomi
Slip fri af gammel gæld

Gæld er ubehageligt for de fleste. Men ligseom med en slankekur kan man med det lange seje træk slippe ud af gældsfælden. Gældsskolen giver en række gode råd, tips og links til, hvordan man kan få trimmet udgifterne ...

Læs mere
Penge & økonomi
Shopping på nettet

Danske forbrugeres tillid til handel på internettet skal styrkes. Det skal bl.a. gøres gennem

massiv information om forbrugernes rettigheder i forbindelse med internethandel samt en udbredelse af det danske e-handelsmærke.

Læs mere
Penge & økonomi
Overblik over din pensionsopsparing

Fire ud af ti danskere ved ikke, hvor meget de indbetaler til deres pension. Men nu får de mulighed for at få et samlet overblik over, hvad de forskellige opsparingsordninger samlet set betyder i kroner og ører...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Førstegangsforældre<BR>søger viden og information

Førstegangsforældre
søger viden og information

Guide til brystforstørrelse:<BR>5 ting, du bør vide før en BFO

Guide til brystforstørrelse:
5 ting, du bør vide før en BFO

Er efterskole det næste skridt<BR>for dit barn?

Er efterskole det næste skridt
for dit barn?

Oplever du funktionsnedsættelse?

Oplever du funktionsnedsættelse?

Nye Bøger
Kunsten at skifte spor i arbejdslivet

Flere og flere oplever, at de har brug for nye udfordringer i disse år, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig med stor hast. Mange mangler dog mod til at rykke på mulighederne. Er du en af dem, så læs denne bog og få masser af inspiration til at gå på opdagelse efter et anderledes og rigere arbejdsliv.

Læs mere
Myten om kvinders selvtillid

Selvtillid handler ikke om frygtløshed, men om at have modet til at handle, selvom knæene ryster under dig i situationen, skriver Helene Lerner i bogen 'Myten om kvinders selvtillid'.

Læs mere
Det gennemsnitlige menneske

Marketingsdirektør Morten Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte...

Læs mere
Tag magten over sin karriere

Er du kørt sur i det hele" Er du træt af chefen" Er du bitter over at din kollega blev forfremmet i stedet for dig? Keder du dig på jobbet -eller i det hele taget? Ærgrer du dig over at du aldrig fik muligheden for at forfølge din drøm? Den gode nyhed er at der IKKE kommer nogen og redder dig. Du...

Læs mere
Det Skriver Andre Medier...
06.08.2019

Copenhagen Pride Week 2019

Copenhagenpride.dk

Copenhagen Pride Week 2019 løber af stablen i alle regnbuens farver fra tirsdag den 13. august til søndag den 18. august 2019, hvor københavnerne tager godt imod forventede festende 85 nationaliteter. Læs mere


14.06.2019

Hjerteforeningen: E-dampere har større risiko for hjerte-kar-sygdom

Hjerteforeningen

Nye undersøgelser foretaget af forskere fra Stanford University peger på, at særligt smagsstofferne i rygevæsken øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant i forhold til, hvis du ikke ryger. Det her er et endnu klarere bevis for, at e-cigaretter er skadelige, siger tobaksekspert fra... Læs mere


14.06.2019

Forskning: Kolesterolmedicin giver ikke øget risiko for hjerneblødninger

Aarhus Universitet

Præparatet statin, som forebygger hjerte-kar-sygdomme, virker samtidig som et værn mod hjerneblødning. Det viser verdens hidtil største studie, som over en tiårig periode har fulgt mere end en halv million personer i behandling med statiner. Læs mere


29.05.2019

Kun halvdelen af pårørende er tilfredse med psykiatrien

Bedrepsykiatri.dk

Kun lidt over halvdelen af de pårørende til indlagte voksne i psykiatrien er tilfredse med det samlede behandlingsforløb. Det viser den seneste nationale tilfredshedsmåling af patienter og pårørendes tilfredshed med psykiatrien. Læs mere


26.04.2019

Fedtets livsvigtige rolle i kroppen

Cancer.dk

Nyt forskningsprojekt skal give forståelse for, hvilken biologisk betydning de fedtstoffer vi spiser, har for vores sundhed, og hvordan fedt er med til at styrke helbredet. Læs mere


08.04.2019

Højere cigaretpriser vil redde menneskeliv

Cancer.dk

Højere priser er det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Derfor glæder Kræftens Bekæmpelse sig over, at Danske Regioner vil hæve prisen på en pakke cigaretter til 80 kroner. Læs mere


Arkiv

Send en hilsen
^