Børn og unges vægt

Kategori: Teenager

Børn og unges vægt

Børn og unges vægt 

Ifølge Sundhedsstyrelsens tal er 8 procent af børnene i 11 til 15-års alderen undervægtige, men psykolog mener, at man skal passe på med at gøre det til et problem, at børn vejer for lidt...

Med alle sundhedskampagnerne og fokus på fedmeepidemien, er man tilbøjelig til at overse den væsentlige gruppe af børn der ifølge Sundhedsstyrelsen vejer for lidt. Faktisk er der, ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2003, næsten lige så mange børn vejer for lidt, som for meget. Ifølge undersøgelsen er 82 procent af de 11-15-årige drenge og piger normalvægtige, 8 procent undervægtige, mens 10 procent overvægtige.

Men chefpsykolog Sven Thomsen fra PPR i Aalborg Kommune mener, at man skal passe på med at gøre det til et problem, at børn vejer for lidt.

”Der har alle dage været børn, der er lange og tynde. Der er noget galt, hvis vi definerer alle tynde børn som undervægtige,” mener han. ”Omvendt så er der teenagebørn der holder sig kunstigt tynde. Børn - især piger - med model-drømme eller Stjerne for en aften-drømme,” tilføjer han.

Sven Thomsen frygter, at den voldsomme fokusering, vi har på hvad vi vejer, kan betyde, at nogle børn bliver overfokuserede på deres egen vægt.

Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at drenge gennemgående er mere tilfredse med deres vægt end piger. Uanset alder er tre ud af fire 11-15-årige drenge tilfredse med det, de vejer.


Kilde: Nordjyske.dk, 18. maj 2005

Nikotintyggegummi
Teenager
Nikotintyggegummi  

Nikotintyggegummi virker ikke på de unge..

Læs mere
Spiseforstyrrede på venteliste
Teenager
Spiseforstyrrede på venteliste  

Piger, der sulter sig selv eller tvangsspiser, kan risikere at vente op til et år på behandling.

Læs mere
Anoreksi er arveligt
Teenager
Anoreksi er arveligt 

Undersøgelser viser, at arvelighed spiller langt den største rolle i udviklingen af anoreksi...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^