Sur og trist teenager

Hej brevkasse.
Jeg ved hverken ud eller ind! Min snart 14-årige datter er så sur og trist. Hun vil ikke fortælle mig, hvad det er der foregår, men jeg fornemmer, at hun har det særlig svært i tiden omkring menstruation. Hun kan gå i flere dage uden at sige noget. Sidst hun havde det sådan, sendte hun mig en sms, hvor hun skrev, at hun græd og græd, og at ingenting hjalp. Hun ville hellere dø...
Jeg er naturligvis meget bekymret for hende, men ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe hende.
Hilsen en bekymret mor
________________________

Kære bekymrede mor.

Tak for din mail, hvor du udtrykker både stor bekymring og forvirring over din teenagedatters opførsel. Jeg forstår godt, at du er bekymret over din datters tristhed og dårlige humør. Det kan være meget svært at forstå at ens glade pige er forvandlet til en sur og utilnærmelig person, som det kan være umuligt at komme i kontakt med.
Du skriver, at det ser ud som om, hun har det værst i tiden omkring sin menstruation. Det kunne tyde på, at hendes dårlige humør og tristhed kan skyldes de hormonale svingninger i kroppen, som er helt normalt i puberteten. Mange piger har det meget vanskeligt med sig selv i hendes alder, hvor udsvingene i humøret kan være meget voldsomme. Jeg har ofte talt med teenagepiger, der er selvdestruktive, og tænker på at de hellere vil dø.
Gudskelov kommer de fleste igennem denne periode af ubalance uden de store skrammer, men alligevel mener jeg, at man ikke bare slår alt hen, med at det skyldes puberteten. Jeg syntes bestemt, at du skal tage din datters udtalelse, om at hun hellere vil dø alvorligt.
Prøv at få hende i tale på et tidspunkt, hvor hun ikke humørmæssigt er helt nede. Jeg syntes, du skal konfrontere hende med, at du godt kan forstå, hun kan have det på den måde, men at du som er hendes mor ikke bare kan modtage en sms, der fortæller at hun græder og græder og hellere vil dø, uden at du reagerer på det, hun skriver.
Du må kræve at få at vide, om der er andre grunde end hendes alder, der gør hende ked af livet. Hvis hun ikke vil fortælle dig, om der er noget der plager hende, kan du evt. spørge hende, om der er nogen, hun så kan fortælle det til.
Du må prøve at få hende til at forstå, at når hun sender sådan et budskab til dig, må du som en ansvarlig mor sikre dig, at hun får den hjælp hun har behov for, hvis hun går og tumler med nogle svære problemer. Du kan måske også på en af hendes bedre dage fortælle hende, at selvom hun er ved at blive voksen, kan hun sagtens fortælle dig om alt hvad der sker i hendes liv, og at du stadig er der for hende uanset, hvad der sker. Fortæl hende at hun kan have 100% tillid til, at du prøve at forstå hende, selvom det kan være svært. Hun viste dig tillid ved at sende den sms da hun var helt fortvivlet, det tolker jeg som at hun gerne vil have din støtte og forståelse. Men din datter har sikkert svært ved at tage imod din hjælp, da hun jo samtidig er i oprør mod dig og sikkert opfatter dig som en, der slet ikke kan forstå hende. Prøv at vis hende, at du vil prøve så godt du kan. Husk at en teenager nogle gange er voksen og nogle gange kun 5 år gammel. Det kræver meget af forældrene, men mød hende der hvor hun er, både når hun er 5, 15 eller 25 årgammel.

Pubertsperioden kan give forældrene mange grå hår, det kan være en hård periode at komme igennem. Den bedste trøst er, at ingenting fortsætter med at være, som det er lige nu. Om en tid får du din pige tilbage, men nok i en lidt anden udgave end hun var, før hormonerne begyndte deres forstyrrende indtog i din datters krop og psyke.
Jeg ønsker for dig at du har masser mod og udholdenhed at bruge af i de næste par år.