Anja Haugsbyrdt er født 1974 og uddannet beklædningsoperatør. Med stor inspiration og forkærlighed til lækre tekstiler og sammensætning af flotte mønstre, startede Anja i 2005 firmaet Ziestha.
Ziestha producerer gode og funktionelle designs. Det hele startede med unika puder men blev hurtigt til et sortiment på både puder, nullermus, hagesmække, forklæder specielt fremstillet til kvinder m.m.. Alt fremstilles og sys i hånden og kun ting, hvor design og funktionalitet er absolut i top forlader systuen på Østerbro. Skønne mønstre og kvalitetsmaterialer er en garanti – for Anja
Haugsbyrdt er tekstil-nørd.
Inspirationen til de flotte designs finder Anja i sin daglige jagt på lækre tekstiler, hvorimod selve funktionaliteten af produkterne oftest tager udgangspunkt i Anjas hverdag som mor til Otto & Sally.
Som nævnt startede det hele med design af unika puder. Lækre tekstiler fra såvel gamle svenske møbler som gardinmetervarer, blev sammensat til de flotteste unikke puder.
Unika puderne sælges fortsat, men pudesortimentet er udvidet til at omfatte egentlige kollektioner, der kan sælges mere bredt. Fælles for alle puder er den gode kvalitet og flotte finish.
Puderne findes i flere størrelser og koster fra 299 kr. til 399 kr.