Svampetid - Sådan finder du spiselige svampe i naturen

Svampetid - Sådan finder du spiselige svampe i naturen 

Den lune og fugtige sensommer skaber optimale betingelser for vilde svampe. Her bringer vi tips til dig, der har lyst til at samle og smage Danmarks vilde svampe.

Karl Johan & kantareller

Lige nu myldrer det frem med især rørhatte, som fx Karl Johan. Rørhatte vokser over hele landet – typisk i udkanten af løv- og granskove. Er det kantareller, der står øverst på ønskelisten, er de vest- og midtjydske plantager de mest sikre leverandører. Kig efter dem i lysningen mellem grantræerne, hvor sensommersolen stråler stadig når skovbunden.

Identificer svampen

Skov og Naturstyrelsen minder om, at spisesvampe kan forveksles med meget giftige svampe, som fx Snehvid fluesvampe. Det er derfor vigtigt, at man kun plukker og spiser svampe, man er helt sikker på er ufarlige. Tag en eller flere svampebøger med på turen, så du med sikkerhed kan fastslå hvilken svamp, der er tale om.

Med den lille håndbpg 'Spiselige svampe' fra forlaget Koustrup & Co., får man svampejæger Peter Nielsens bedste råd med på vejen. Bogen identificerer med illustrationer og beskrivelser danske spisesvampe og giver gode tips og råd til svampesamlere omkring tilberedning.


Vigtigt at vide om svampe

  • Vask ikke rå svampe før opbevaring. Det mindsker svampens spændstighed og smag. Børst i stedet svampene rene med en lille børste eller tør dem let med en fugtig klud.
  • Svampe er særlig velegnede som garniture, men bør ikke spises rå. Mange vilde spisesvampe er bitre og svære at fordøje i rå tilstand.
  • Krydderier som hvidløg, enebær og rosmarin passer godt til svampe.
  • Madretter med svampe skal spises straks efter tilberedningen og kun må gemmes i køleskabet et døgn på grund af bakterier.

På guidet svampetur

Er man uerfaren, er det en god idé at tage med på en af de guidede svampeture, som arrangeres landet over den kommende tid. Dem finder du ved at gå ind på <link www.dn.dk/arrangementer/ _blank external-link-new-window>Danmarks Naturfredningsforenings kalender Dn.dk - og søge på ordet 'svamp'</link>.


 

Nem tilberedning af vilde svampe

  • Svampene snittes groft og svitses ved høj varme uden fedtstof, til de pifter.
  • Tilsæt 1 spsk. smør, hvidløg, persille eller andre krydderurter, salt og peber og vend rundt et minut eller to.

Man kan selvfølgelig også tilsætte piskefløde, så sautéen bliver til en stuvning.

Helle Brønnum Carlsen - 'Min Svampebog' 

Svampe er nogle af de ældste og mest hårdføre organismer på jorden. De har en lang historie bag sig, ikke blot som forunderlige nedbrydere, der spiller en væsentlig rolle i naturens kredsløb, men også som en enestående næringskilde. Og ikke mindst er de et bæredygtigt og velsmagende alternativ til kød i det moderne køkken.

Lektor i madkundskab, madanmelder og madjournalist Helle Brønnum Carlsen går med bogen 'Min Svampebog' i dybden med svampenes historie, typer og egenskaber og fokuserer på et udvalg af de spiselige svampe, man finder i naturen og i handlen i Danmark. Fra champignon til trøffel over karljohan, kantarel og mange flere.

Kok Casper Sundin, som har en baggrund i det innovative køkken og Søllerød Kro, formel B, Nordlandet og Kadeau, bidrager med opskrifter på fristende retter med de enkelte svampe.


Resultatet er en kogebog med en faglig tilgang for både professionelle, amatørkokke og interesserede i svampenes fascinerende verden. Og alt er naturligvis smukt illustreret af fotograf Flemming Gernyx, for hvem gastronomien er en hjertesag.

Titel: Min Svampebog
Forfattere: Helle Brønnum Carlsen
Forlag: Muusmann
Bestilling: Bestil Min Svampebog

Om forfatterne

Bogen er blevet til i samarbejde mellem ildsjælskokken Casper Sundin, der suppleres af kokkene Brian Mark Hansen og Francis Cardenau, den glade og uovertrufne madfotograf Flemming Gernyx, der kan få selv den mest rynkede tomat eller gamle kone til at se fantastisk ud; og den kulturhistorisk forankrede lektor i madkundskab, madanmelder og madjournalist Helle Brønnum Carlsen.

Sensommer
Valnødder: Valnøddekrokant - Sweet N Salty 

Valnødder smager forrygende i brød, supper og salater. Valnødder kan også syltes og nydes med ost - eller blive til den lækreste, knasende valnøddekrokant! Her får du opskriften på en valnøddekrokant i en sød-salt version, der er et helt eventyrligt godt match til vanilieisen.

Læs mere
Miljø
Stop Spild af Mad: Har du æbler tilovers? 

Tonsvis af æbler i danske private haver bliver ikke plukket, fordi danskerne ofte har hverken tid eller overskud til at plukke og indsamle deres egne frugter. Derfor opfordrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad til at man inviterer venner og bekendte til æblepluk, hvis man ikke har tid til at…

Læs mere
Sensommer
Tyttebær tid: Råsyltede tyttebær 

Af tyttebær kan man koge det lækreste tyttebærsyltetøj, men de små bær er også ganske velegnede til råsyltning. Råsyltede tyttebær er virkelig godt til kødretter, til stegt fisk og vildt, i sandwich såvel som i pandekager med flødeskum.

Læs mere
Sensommer
Æblefestival i Sverige 2022 

Byen Kivik er en lille, hyggelig havneby, der er kendt for sine små krogede gader, gamle bindingsværkshuse og stokroser. I weekenden den 24. og 25. september bliver den stille idyl imidlertid afbrudt, for så er det igen blevet tid til årets Æblefestival.

Læs mere
Sensommer
SelvPluk 2022: Tag på æblerov 

Nu bugner æbletræerne af plukkeklare æblesorter som Discovery, Guldborg og Gråsten, og selvom man ikke har et æbletræ i haven, så er der stadig gode muligheder for at smage nyplukkede æbler.

Læs mere
Sensommer
Opskrift: Krydderurteeddike 

Når sommeren går på hæld, er det tid til at høste de sidste, friske krydderurter i køkkenhaven. De friske urter er fulde af smag, og kan både tørres og fryses til vinterens retter. Urterne kan også hældes på flaske sammen med eddike, og allerede efter et par uger, har du din helt egne aromatiske…

Læs mere
Sensommer
Sommerribs: Saftige, syrlige og sødmefulde 

Ribs er en uimodståelig delikatesse, især hvis sommeren har budt på de rette vejrforhold. I år må de små bær have haft optimale betingelser, for de er både saftige, syrlige og sødmefulde.

Synes man alligevel, at de nyplukkede bær er en lidt for syrlig mundfuld, så kan man jo servere dem som…

Læs mere
Sensommer
Guide til Æblets Dag 2022 

Der er travlhed på landets æbleplantager. Årets æblehøst er i fuld gang og avlerne melder om god høst med æbler af en høj kvalitet. Traditionen tro fejres æblehøsten med høstmarkeder og æblefester, hvor æbleentusiaster inviteres til selvpluk, mostpresning og stemningsfulde sensommer aktiviteter.

Læs mere
Sensommer
Opskrift: Æblesolbærtærte 

Her en tærte, som på herligste vis forener sæsonens frugt og bær i en himmelsk mundfuld!

Læs mere
Sensommer
Efterårsstemning med lyng  

Efterårets Calluna lyng fås i farver, der spænder fra dybe rubinrøde nuancer til støvet gammelrosa og hvid. De kræver ikke den store pasning, og holder længe. Ofte vil lyng i udendørs krukker og kurve holde helt frem til adventstid og lyse op, når have og altaner trænger allermest til det.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^