Haute Couture på Amalienborgmuseet

Haute Couture på Amalienborgmuseet

Haute Couture på Amalienborgmuseet 

Snart viser Amalienborgmuseet udstillingen "Kongelig Galla", hvor publikum kan fortrylles af et farvestrålende og enestående udvalg af H.M. Dronning Margrethes smukkeste gallakjoler ...

Snart viser Amalienborgmuseet udstillingen "Kongelig Galla", hvor publikum kan fortrylles af et farvestrålende og enestående udvalg af H.M. Dronning Margrethes smukkeste gallakjoler fra hoffets store fester og begivenheder siden 1960´erne.
De mange fantastiske kjoler er syet af både danske og franske Haute Couture-designere for blandt andet Balmain og Givenchy. Flere af Dronningens gallakjoler er syet af designer Jørgen Bender, der fra ca. 1967-1999 syede både gallakjoler og dragter til de kongelige damer.

Udstillingen viser det udsøgte håndværk, som kjoleskrædderen mestrer i skabelsen af en gallakjole. Dronningen har selv været med til at designe gallakjolerne, og de er syet af stoffer, som hun ofte selv har fundet på sine rejser. Kjolerne bliver gerne syet om og genbrugt i nye udgaver.
På udstillingen kan man opleve nogle af Dronningens nyeste kjoler samt kjoler kendt fra portrætter malet af Preben Hornung, Thomas Kluge og Niels Strøbek. I udstillingens højdepunkt kommer man med til kongelig kurmodtagelse - hils på de kongelige, se de flotte hofuniformer og lær om skikke og ordener.

Udstillingen er Amalienborgmuseets markering af H.M. Dronningens 40 - års regeringsjubilæum i januar 2012. Udstillingen vises: 12. januar til 26. august 2012.

Udstillingen er kurateret af tekstilkonservator Katia Johansen, som også er aktuel med bogen Dronningens Kjoler, som kan forudbestilles <link http: clk.tradedoubler.com _blank>her >>
Med mere end 300 illustrationer giver bogen et personligt indblik i Dronningens stil og smag. Bogen er blevet til gennem flere interviews med Dronningen og fortæller bl.a. om hendes eget engagement i tilblivelsen af kjolerne.
Til bogen har Roberto Fortuna fotograferet et stort antal af de flotteste kjoler, der også kan ses på udstillingen.




Fotografi af Roberto Fortuna fra bogen "Dronningens kjoler" af Katia Johansen, Gyldendal 2012

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^