I julen danner Nordjyllands eventyrlige renæssanceslot, Voergaard Slot ved Dronninglund, rammen om et helt overdådigt julemarked.
Tag hele familien med og kom indenfor på slottet, hvor Bjarne Als fra Bering House of Flowers i kompagniskab med kagekunstneren Anne-Mette Juel Svensson har iklædt de smukke saloner og de uvurderlige kunstskatte deres juledragt. Gå på opdagelse gennem det smukke slot, når der er dækket op til julefest med temaet 'Smagen og duften af jul'.
I den gamle lade – og i gården udenfor – står 40 boder parat. Her kan I købe julegodter, kunsthåndværk, julepynt og juledekorationer, og finde inspiration til årets dejligste julegaver.
De små gæster kan måske være heldige at finde nisseboet, hvor slotsnisserne bor? Der er også mulighed for at lave krea-aktiviteter og måske prøve en ridetur på en islandsk pony.
Endelig er der mulighed for at spise sig mæt i en af mange madboder eller tage et hyggeligt hvil i slottets kælder, hvor der kan nydes gløgg og æbleskiver.
Voergaard Slot holder juleåbent i perioden:
- Weekenden: 1. - 3. december 2023
Åbningstider:
Entré:
Forudbestil billetter:
Adresse:
- Voergård 6, 9330 Dronninglund
Hjemmeside:
Facebook:
Instagram:
Til udstillere: