Kategori: Parterapeut

Venindens nye kæreste er selvoptaget og egoistisk 

Hvad gør man, når ens nære veninde har fået en kæreste, man ikke bryder sig om? Læs terapeut Peter Kongshaug svar i brevkassen.

_________________________________________________________

Hej Peter

Min veninde er kæreste med en mand, som jeg ikke bryder mig om. Hun har haft mange forhold og hun har også været gift et par gange. Jeg har altid været glad på hendes vegne, når hun har mødt en ny og jeg har altid forsøgt at være imødekommende, men den nye kæreste er selvoptaget og egoistisk. Han taler meget højt om sig selv og sine fortræffeligheder. Han er meget højreorienteret og taler om penge, biler og karriere. Og så er han racist. Det er min veninde bestemt ikke. Det værste er, at han ikke er sød ved min veninde. Jeg synes han taler ned til hende, retter hende, når hun siger noget og opfører sig som om han er bedre end hende. 

Min veninde er en meget, meget dejlig pige. Hun er altid positiv og glad. Hun er måske lidt naiv og kommer altid med nogle positive forklaringer/undskyldninger for mennesker, som opfører sig dumt. Hun har en evne til altid at se noget godt i andre mennesker. Af en eller anden grund har hun dog svært ved at holde på en mand. Måske fordi de mænd hun har haft altid er nogle, der har valgt hende og ikke omvendt. Hun følger ligesom bare med og prøver at gøre dem tilpas. Måske bliver de trætte af, at hun ikke rigtig sætter grænser.  

Det er lidt svært for mig at snakke med hende om hendes forhold, for har jo ikke lyst til at gøre hende ked af det. Men jeg synes hendes nye kæreste er så dum og jeg synes, hun er alt for god til ham. Har du en ide til hvordan jeg kan sige det til hende uden at hun skal føle sig kritiseret? Jeg vil jo ikke have at hun dropper ham på grund af det jeg mener om ham. Jeg har bare så meget lyst til at fortælle hende, hvad jeg ser. Måske har jeg bare brug for at høre hende sige, at hun ikke bare er sammen med ham, fordi han vil, men også fordi hun selv vil. 

_________________________________________________________

Hvis du vil kikke med over min skulder og se hvordan jeg oplever den verden, du beskriver, så ser jeg din venindes nye kæreste og du, som to personer med din veninde som fælles omdrejningsakse. Uden din veninde, så ville hendes kæreste og du formentlig aldrig have haft noget med hinanden at gøre. 

Men han er din venindes kæreste, så vi ved, hvorfor han er der. Du er hendes nære, gamle veninde, og selvom du ikke tydeligt beskriver, hvad det er, der får jeres forhold til at spinde, så kan jeg godt forstå, hvorfor du værner om jeres venskab; Din veninde lyder bestemt som en, der er god at være ven med. Hun er sød, omgængelig, naiv, og ser gennem fingre med de fejl, man nu måtte have. Et dejligt trygt venskab.

Men ham kæresten støjer. Han gør det ukomfortabelt for dig, at være der – og måske er det netop pointen: Han prøver at få dig væk, så han ikke har så meget konkurrence. Det er ikke ualmindeligt, at fyre har det svært med kærestens bedste veninde. En bedsteveninde kommer ofte så tæt på, at det kan føles som om hun nærmest er med i sengen. Hun ved i hvert fald, hvad der foregår – også der. Så jeg kan forestille mig, at det, for en ærekær mand, kan være svært at acceptere din venindes og dit tætte forhold.

Du antyder, at du på mange måder ikke er, som din veninde, og at du er en kvinde, der står ved dine meningers mod. Så måske skal du overveje, at fortælle din veninde, at du har brug for at være ærlig over for hendes nye fyr. Forklar hende, at du synes, han har nogle synspunkter, som du simpelthen må protestere imod. Forklar hende, at du, for din egen skyld, har brug for at sætte nogle grænser. Så må det bære eller briste.

Nogen gange bliver man overrasket. Nogen gange kan det vise sig, at den nye anden faktisk kan rumme modstanden, og måske endda sætter pris på, at der bliver sat ord på de konflikter, der lurer under overfladen. Måske kan det føre til en eller anden form for forståelse og accept.

Men der er naturligvis også risiko for, at en sådan konfrontation kan få negative konsekvenser. Derfor skal du nok overveje, om du kan gå lidt nænsomt til værks. Du behøver jo ikke lægge ud med den om, at han er selvglad. Begynd med racismen. Den kan jeg godt forstå, at du har svært ved at leve med.

Peter Kongshaug

Takt og tone
Brevkassen: Blomst i knaphullet? 

Skal et eventuelt skærf matche min kærestes kjole, eller må det være sort som min butterfly? Forfatter og ekspert i festens traditioner, Sanne Udsen, besvarer spørgsmålet.

Læs mere
Takt og tone
Takt & tone på daten 

Fra brevkassen: Når han vil betale hele restaurationsregningen, bliver den ene date fornærmet og siger, at hun godt kan betale selv. Når han foreslår at dele regningen, bliver en anden fornærmet og kalder ham ”nærig”..

Læs mere
Takt og tone
Regler for skader ved gæstebud 

Min venindes søn har smadret mit smukke spisebord og hun nægter at erstatte det...

Læs mere
Tager man medbragt mad med hjem?
Takt og tone
Tager man medbragt mad med hjem? 

Når man medbringer mad og vin til en sammenkomst, er det så taktfuldt at tage resterne med hjem?

Læs mere
Spiser man fjerkræ med fingrene?
Takt og tone
Spiser man fjerkræ med fingrene? 

Hvorledes og i hvilken rækkefølge skal bestik og glas skal ligge ved festbordet? Må man spise fjerkræ med fingrene? Tips til takt & tone ved forårets fine fester ...

Læs mere
Alle guds børn
Takt og tone
Alle guds børn  

Alletiders kriminalroman af Sanne Udsen ...

Læs mere
Genkend psykopaten
Takt og tone
Genkend psykopaten  

Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de allerfleste psykopater er ikke kriminelle.....

Læs mere
Takt og tone i tiden
Takt og tone
Takt og tone i tiden 

Sanne Udsen guide til færden gennem det moderne livs genvordigheder ...

Læs mere
Værtindegaven
Takt og tone
Værtindegaven 

Hvad gør man når de gaver man modtager er mere værdifulde, end dem man giver? Og hvad er god tone mht. værtindegaver?

Læs mere
Altid forsinket?
Takt og tone
Altid forsinket? 

Er du typen som altid kommer for sent til et arrangement, så får du her råd til hvordan du alligevel kan entrere med stil ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Franske finesser - med et nordisk twist

Vild med fransk/nordisk landstil? Lad dig inspirere af den smukke indretningsbog ’Franske finesser - med et nordisk twist’, som er udgivet af det succesfulde designbrand Jeanne d'Arc Living.

I bogen deler kvinderne bag Jeanne d'Arc Living, Lonnie Würtz Jensen og Vivian Christensen, ud af deres…

Læs mere
Vild med genbrug - Af Maj-Britt Soll og Jens Astrup

Brugt interiør pryder danskernes hjem i højere grad end nogensinde før. I den her bog viser skuespillerne Lars Ranthe og Bodil Jørgensen, smykkedesigner Anders Forup og stylist Mette Helena Rasmussen deres mest skattede genbrugsfund, og fortæller om det særlige ved at bo med ting, som andre har…

Læs mere
Enkelt, ligetil, praktisk

Hvis man bruger Terence Conrans kræsne tilgang til det at indrette sit hjem, får man rum, der er afslappet stilfulde, selvsikre og tidløse, mens de samtidig giver mulighed for, at man kan udtrykke sin personlige smag.

Læs mere
Rigtige sommerhuse

Hvad er det, der får folk til at forlade deres velfungerende bolig fredag aften og sidde i kø på motorvejen for at komme hen til et upraktisk hus?

Læs mere
Shopping
^