Brevet:
Min venindes søn har smadret mit smukke spisebord. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har haft besøg af min veninde og hendes søn. I et øjebliks uopmærksomhed har ungen snuppet en saks og ridset dybe ridser i pladen på mit antikke bord. Bordet er nærmest uerstatteligt, og jeg ved endnu ikke, om det kan repareres. Hun undskyldte episoden, men da jeg siger til hende, at jeg gerne vil have, at hun sørger for at få repareret bordpladen igen, afviser hun og siger, at det jo ikke er hendes skyld, at jeg har efterladt en saks på bordet, og at jeg da skal være glad for, at hendes søn ikke kom galt af sted med saksen. Nu har jeg ikke selv børn, men man kan da ikke fralægge sig alt ansvar, fordi man er forældre, eller hvad?
Vips

____________________________________

Suk. Det er en meget trist historie. Jeg er bange for, at den eneste mulige udgang er, at din veninde bliver din eksveninde. Lad os først tage de almindelige regler for skader ved gæstebud: Når man inviterer gæster, må man også acceptere, at der kan være en risiko for uheld forbundet med det. Ved et middagsselskab må man som værtinde forvente, at der som følge af den opløftede stemning kommer pletter på dugen, og at der kan ryge et enkelt glas eller en kop. (Derfor bør man ALDRIG lade sine gæster deltage i opvasken!) Den gode værtinde siger: ”Pyt med det!”. Den gode gæst tilbyder at erstatte det ødelagte. Den gode værtinde benægter nødvendigheden af en erstatning. Den gode gæst tager bestik af situationen og beslutter – afhængig af skadens omfang – muligvis alligevel at erstatte det ødelagte. Men husk at erstatningen skal være i naturalier. Aldrig i kontanter! Et krystalglas erstattes med et tilsvarende krystalglas. Osv.

Ovenstående principper er imidlertid baseret på almindelig adfærd. Ikke på en adfærd, der grænser til hærværk. Er der tale om hærværk eller det, der ligner, er sagen anderledes. Så er man som værtinde i sin gode ret til at kræve erstatning for det ødelagte. Om det rent juridisk lader sig gøre at inddrive det, er en anden sag. Små børns opførsel er deres forældres ansvar. Det kan være ganske anstrengende at besøge et hjem, der ikke er børnesikret, med sit lille barn, men det er en af de stressfaktorer, man støder på som mor. Det er hendes pligt at holde øje med sønnen. Hvis hun ikke magter det, må hun lade ham passe et andet sted. Forsikringen vil ikke dække en skade forvoldt af barnet, hvis barnet er under en vis alder. Det skyldes netop, at barnet ikke regnes for ansvarlig for sine egne handlinger. Skaden er altså din venindes ansvar. At hun nægter at påtage sig ansvaret, og oven i købet lægger det over på dig, kan få en til at gyse ved tanken om, hvordan hendes stakkels søn skal ende! Og hvad nu, hvis han faktisk var kommet til skade med den saks? Ville hun så også have ment, det var din skyld? Mit råd til dig vil være at få dit bord repareret og efterfølgende sende regningen til hende. Muligvis vil hun nægte at betale. Så vil du aldrig tale til hende mere. Muligvis indvilger hun i at betale. Men i så fald vil hun måske aldrig mere tale til dig. Hvad enten du får pengene eller ej, vil resultatet blive en eksveninde. Men under omstændighederne er det måske også kun godt det samme.

Sanne Udsen

Jeg har skrevet mere om uheld i forbindelse med gæstebud i ”Takt og tone i arbejdslivet”.