Kære Ingrid.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores udeboende datter på 26 år, som er blevet så trist. Hun blev cand.merc. sommer 2009 med flot karakter og fik job januar 2010 i mindre firma. Men jobbet har helt taget gejsten fra hende, hun siger: "Jeg har mistet mit selvværd, har svært ved at sige fra, jeg tror ikke chefen kan lide mig, jeg bruger al min energi på jobbet og er fuldstændig færdig, når jeg kommer hjem, har ingen lyst til at se veninder, sover dårligt om natten, har knude i maven og hjertebanken. Har søgt andre job uden resultat .."
Hvad kan du råde hende til?

________________________________

Kære mor til en voksen datter.

Tak for din mail hvor du beskriver din bekymring for din voksne datter, som befinder sig i en meget stressende og utilfredsstillende situation, i forbindelse med sit nye job. Et job hun blev ansat i efter endt uddannelse som cand merc. for snart et år siden.
Jeg forstår så godt din bekymring, for det er selvfølgelig uholdbart i længden at mistrives på jobbet, og have det så dårligt med sig selv, som din datter nu har haft det i længere tid.
Udfra din mail kan jeg ikke se om din datter bliver behandlet urimeligt f.eks bliver sat til opgaver hun enten ikke er ansat til, eller ikke er istand til at løse. Eller om hun bliver misbrugt på den måde, at hun må blive længere på arbejdet, fordi der er flere opgaver end hun kan nå inden for normal arbejdstid. I så fald er der ikke andet at gøre enten at gøre chefen opmærksom på problemet eller at finde et andet job. Sidstnævnte er dog som du skriver ikke let i dag, hvor der er få ledige jobs og mange ansøgere til de ledige jobs, der er.
Der kan også være noget omkring de forventninger din datter har haft til et job, efter at have afsluttet en fin uddannelse med høje karakterer...
Da din datter startede sin uddannelse før den økonomiske krise, stod firmaerne nærmest med åbne arme og konkurrede om at få fat i de dygtige unge mennesker. Din datter bliver så færdig i en tid hvor det nu er blevet meget svært at få et job. Det job man så kan få som nyuddannet, svarer måske slet ikke til det man havde troet man skulle lave, udfra de kvalifikationer man har opnået gennem sin uddannelse. Det er også sandsynligt at nogle chefer ikke påskønner sine ansatte på samme måde, som da der var rift om de unge, men tvætimod (pga. presset økonomi) forlanger mere arbejde, og tænker mindre på den enkeltes trivsel. Det er selvfølgelig kun et gæt, hvor jeg tager udgangspunkt i det din datter oplever. At chefen ikke kan lide hende og at hun prøver at gøre alt hvad hun kan og har svært ved at sige fra. Det kan være, at hun tror at hun må sige ja til alt, for at gøre chefen tilpas, så han/hun bliver mere positiv opmærksom på hende.
Jeg kan forestille mig at din datter, som er en dygtig pige, har meget svært ved at forstå, at hun så ikke får ros og positiv opmærksomhed for sit arbejde. Hun har måske indtil nu været vandt til at få ros når hun gør noget godt og vandt til at de mennesker hun omgåes, kan lide hende. Så mit bud er, at hun har fået et sandt realitetschock ved at komme på den nye arbejdsplads, hvor hun åbenbart ikke føler hun kan gøre noget godt nok og hun nok mere er en arbejdskraft end et menneske, der har behov for at blive set og påskønnet, som hun sikket har vandt til gennem sit studie og i kredsen af familie og venner.
Mit råd er at din datter får noget professionel hjælp til at forstå, at det ikke er hende der pludselig er blevet et ringere menneske. Men at hendes karrierestart har været helt anderledes, end hun havde forventet. Hun har brug for hjælp til at komme over den skuffelse hun har været ude for. Og til at. forstå at hendes selvværd og selvtillid har fået et knæk pga. den virkelighed hun står i, hjælp til at lære at hun stadig er det samme værd og stadig kan have tillid til sig selv. Endelig skal hun forstå og mærke, at en tilfældig chef ikke kan tage det fra hende hun kan, ej heller det hun er.
Hun kan bruge denne smertefulde erfaring til at lære og passe bedre på sig selv. Hun er selvfølgelig nødt til at kunne klare de realiteter hun står overfor lige nu, men også at hun ikke skal lade sig slå ud over sin situation. Men bruge denne oplevelse til arbejde med sig selv for at komme videre med sig selv, f.eks. ved at være mere cool omkring hvorvidt chefen kan lide hende eller ej. Meget af det hun oplever i forbindelse med sit arbejde, handler nok mere om at sådan er hendes chef nu, engang og at dette ikke skal være ødelæggende for hendes liv.
Jeg håber disse betragtninger kan være med til at belyse, hvad der kan være nogle af årsagerne til din datters reaktion på det første år af hendes voksenarbejdsliv. Og jeg håber det kan medføre at din datter får mere indsigt i hvilke mekanismer, der spiller ind i forbindelse med den krise hun ser ud til at befinde sig i.
Jeg ønsker og tror at hun vil komme styrket ud af denne krise, når hun får indsigt i hvad der er årsagerne til krisen.
Held og lykke og masser mod til at komnme videre

Mange kærlige hilsner