Volver

volver

Volver  

Pedro Almodovars film Volver foregår i Madrids brogede arbejderkvarterer, hvor immigranterne fra de spanske provinser deler drømme, liv og skæbne. I hjertet af dette miljø, følger vi tre generationer af kvinder...

'Titel: Volver
Instruktion og manuskript: Pedro Almodóvar
Medvirkende: Penélope Cruz, Caren Maura, Lola Dueñas mf.
Genre: Komedie
Land: Spanien



”Almodóvar er i sit mest uimodståelige lune i en ubetinget charmerende tour de force. En film, man ser med et saligt smil fra første til sidste billede.”
***** (5 stjerner ud af 6)
Politiken - Kim Skotte

”Mesterlig og medrivende. En historie så bindegal, rørende og fuldstændig uforglemmelig som kun mesteren Almodóvar kan lave den.”
****** (6 stjerner ud af 6)
URBAN - Louise Kidde Sauntved

”Man både klukker af latter og fælder en tåre adskillige gange undervejs.”
***** (5 stjerner ud af 6)
Jyllandsposten – Jakob Levinsen



Så er Pedro Almodóvar tilbage i sit kvinde-univers, som vi kender det fra flere af hans tidligere filmsucceser, bl.a. ’Alt om Min Mor’. ’Volver’ (At vende tilbage) er blevet hans hidtil største filmsucces i hjemlandet Spanien, og ligesom mange af temaerne er velkendte, er instruktøren bl.a. også blevet genforenet med ’sine’ kvinder, Penélope Cruz og Carmen Maura.

Madrid. Nutid. Raimunda (Penélope Cruz) er en ung, stærk, hårdtarbejdende kvinde, der er mor til en teenagedatter og gift med en efterhånden permanent arbejdsløs mand. Men bag det stærke ydre,
skjuler hun også en frygtelig hemmelighed, som hun har båret rundt på siden barndommen.

Hendes ældre søster, Sole (Lola Dueñas), er anderledes sky og frygtsom. Hun tjener til dagen og vejen i sin egen illegale frisørsalon, og bor alene. Deres tante Paula (Chus Lampreave), som de ofte besøger, bor i en mindre landsby i La Mancha, hvorfra hele familien har sit udspring. Området hærges ofte af en kraftig og konstant østenvind, som får skylden for mange ulykker og skæbner i landsbyen – bl.a. den brand, der i sin tid kostede pigernes forældre livet.

En forårssøndag ringer Sole til Raimunda for at fortælle hende, at Augustina (Blanca Portillo), som er nabo til deres tante, netop har ringet og fortalt, at tante Paula er død. Men selvom Raimunda elskede sin tante, har hun svært ved at koncentrere sig om at deltage i sorgen lige nu. Hun er nemlig lige kommet hjem og har fundet sin mand med en køkkenkniv i brystet – stendød. Raimundas datter tilstår chokeret og oprørt, at hun har slået ham ihjel, da han i fuldskab har gjort tilnærmelser til hende. Raimunda er opsat på at redde sin datter, og ved fælles hjælp får de bugseret liget ind i fryseren i naborestauranten, som Raimunda har fået en nøgle til af den bortrejste ejer. En restaurant som alligevel er lukket.

Den usikre Sole må altså tage til begravelsen i La Mancha alene. Men da hun ankommer til tantens store hus ser hun pludselig sin mors spøgelse (Carmen Maura). Hun bliver bange, men lytter til nabokvindernes historier om, at moderens spøgelse i de senere år er vendt tilbage fra det hinsides for at tage sig af tante Paula. Og da Sole kommer tilbage til Madrid, finder hun moderens spøgelse i bagagerummet. Sole ved ikke hvad hun skal stille op, og spørger sin mors spøgelse, hvor længe hun har tænkt sig at blive. ‘Så længe Gud vil’ svarer hun, og Sole accepterer det noget upræcise svar, og lader sin mor flytte ind i lejligheden. Med en lille nødløgn får spøgelset hurtigt en funktion i frisørsalonen, og Sole er glad for at have sin mor tæt på igen.

Men Sole tør ikke at fortælle Raimunda om den usædvanlige situation. Og omvendt fortæller Raimunda heller ikke hele sandheden til Sole, men bare at hendes mand, Paco, har forladt hende for altid. I mellemtiden forsøger hun at løse sit lille, men meget alvorlige problem med at skaffe sig af med liget. Men det er svært at finde det rette øjeblik. Ved et tilfælde har hun nemlig åbnet restauranten, hvor hun har gemt liget, og da successen vokser, med hjælp fra de lokale kvinder, er det blevet en rigtig god forretning for hende.

Men som tiden går, bliver de to noget bizarre situationer efterhånden til en slags rutine. Begge søstre løser deres problemer omkring liv og død med stil, selvsikkerhed – og endeløse løgne. Fælles for alle kvinderne er, at de kæmper for at overleve – selv moderens spørgelse. Hun fortæller Sole, at hun også vil se sin anden datter, Raimunda, og sit barnebarn. Faktisk er hun vendt tilbage til livet for at tale med Raimunda – og det hele relaterer til den hemmelighed, som Raimunda har båret alene, siden hun var barn. Det får Sole bare ikke at vide... Men Raimunda er som sagt gjort af et stærkere stof end Sole, og hun tror altså ikke på spøgelser

Official Competition

Nyd Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martinez i den skønne komedie 'Official Competition', som er en sprudlende, satirisk og kærlig skildring af den branche de tre stjerner selv er en del af.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Pedro Almodovars Paralelle Mødre med Penelope Cruz

Den 3. marts er der premiere på Pedro Almodóvars 'Madres Paralelas' med Penélope Cruz og Milena Smit.

Det anmelderroste drama handler om to gravide singler, der havner på samme stue på fødegangen. De to kvinder befinder sig hvert sit sted i livet, men knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

The United States vs. Billie Holiday

Billie Holidays smukke og helt unikke sangstemme, ekstravagante tøjstil og stærke personlighed har tryllebundet millioner af fans.

I filmen 'The United States vs. Billie Holiday' har Golden Globe-vinder, Andra Day, hovedrollen, og synger selv flere af filmens fantastiske Billie Holiday sange.…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Herself

Det blev den sidste gang, han slog hende. Sandra gav sin datter deres hemmelige kode, så hun kunne tilkalde politiet. Men livet som fraskilt i Dublin med to små piger er ikke let. Der er ingen steder at bo, og hendes ophold på et larmende lufthavnshotel forudsætter, at hun tager trappen. Samtidig…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Roald Dahl's The Witches

Genskabelsen af Roald Dahls højt elskede historie er en mørk, humoristisk og hjertevarm fortælling om den forældreløse dreng, Bruno, der flytter ind hos sin kærlige bedstemor i Alabama.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Hai bisogno di restituire urgentemente l energia maschile? Kamagra è qui https://itfarmaci.com/kamagra-oral-jelly. Un effetto rapido con Kamagra è garantito!

PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^