Bænke hos BOBO
AVIVIR Baobab
De største tendenser til foråret 2021
Sengetæppe kvalitets volour 17 farver
Kategorier: Livsstil  -  Spiritualitet

Øvelse i mindfulness

Hvad skal vi med mindfulness?

Der er de seneste år blevet talt og skrevet meget om mindfulness, men hvad er det nu lige mindfulness handler om, og er det noget, som alle kan have gavn af?

Hvad skal vi med mindfulness?
Mindfulness er ikke et nyt begreb. Filosofien bag mindfulness bygger på buddhismens og yogaens livsanskuelser gennem hundredevis af år. Men hvor mange af østens filosofier, på grund af manglende videnskabelig dokumentation, forbliver ”alternative” i den vestlige verden, så har mindfulness de seneste mange år vundet større og større indpas i vestlig psykologi.
Med den voksende interesse, er mindfulness også blevet genstand for forskning og undersøgelser, som skal dokumentere effekten af at træne og leve efter mindfulness principper. Den øgede interessen for mindfulness er også nået arbejdspladserne, hvor principperne synes at have en overraskende positiv effekt på stressniveauet, arbejdsglæden og effektiviteten.


Vi vil finde den bedste udgave af os selv
I den moderne verden, hvor stress og præstationspres, er udfordringer i de fleste menneskers liv, er der opstået et stort behov for at søge indad. Vi vil gerne så gerne finde den allerbedste udgave af os selv, og vi søger stabilitet, ro og mening med livet i takt med at den ydre verden forekommer mere og mere krævende og kaotisk. Måske derfor, i håbet om at finde og opnå større glæde, frihed, tilfredshed og effektivitet i tilværelsen, har mange af os taget mindfulness-principperne til os.

Hvordan bliver man mindful?
Men hvad er det så for principper, der ligger bag mindfulness, og hvordan og hvornår er man mindful?
Du er i en mindful tilstand, når du er fuldt tilstede i det, du gør lige nu. Når du er fuldt tilstede med alle dine sanser vågne, og når dit sind kun er fyldt med opmærksomhed på det, du gør lige nu. Tilstanden ligner den, børn mestrer, når de er helt opslugt med en leg eller opgave. De er helt tilstede i nu´et, der er ingen forstyrrelser, ikke noget ydre eller indre, ikke noget rigtigt eller forkert.
Mindfulness er, at være mentalt vågen, at trække vejret dybt og roligt, at mærke og føle det, der foregår lige nu. Man sætter sin indre tankestrøm på pause, og bruger al sin viljestyrke til at fokusere på, at være helt og fuldt til stede. Man er åben, slipper alle forud indtagelser og lader sit sind opfylde af det, der foregår lige nu. Det lyder enkelt, og det er ganske enkelt, og alligevel kræver det, for de fleste mennesker, en del øvelse, at mestrer tilstanden af Mindfulness, at kunne være fuldt tilstede og opnå den indre ro. Især kan det, for mange mennesker, være svært at sætte den indre tankestrøm på pause, og være neutral og ikke dømmende i situationen.

Metoder til at opnå mindfulness
Som terapeut og underviser har jeg i mange år arbejdet med og undervist i både meditation og mindfulness. På baggrund af min erfaring, er jeg nået til erkendelsen af, at mindfulness er et livslangt projekt. At være mindful og forblive mindful er noget, der skal "villes"- hver dag!
En af de oprindelige og simple metoder til at nå tilstanden af mindfulness er, at være koncentreret omkring sin vejrtrækning. Det er en gammel kendt metode, som effektivt stopper tankestrømmen og giver ro, idet man helt naturligt slipper tankestrømmen, når man koncentrere sig om åndedrættet. En anden metode er, at bruge al sin viljestyrke til at få tankestrømmen til at falde til ro, så man kun har fokus på det, man har gang i øjeblikket.
Ønsker man at bevare følelsen af mindfulness hele dagen, så er det vigtigt at holde små pauser flere gange i løbet af dagen, så man får mulighed for at tjekke, at man stadig er fuldt tilstede og har ro på tanker og åndedrat.
Meditation er også vejen til en mere mindful tilværelse, og jeg vil slutte min klumme om mindfulness med en lille øvelse fra min bog: "Meditation for alle". Øvelsen kan snildt bruges i de korte pauser i løbet af dagen:

Øvelse:

  • Det tager kun nogle få øjeblikke, at få dit sind til at slappe helt af.
  • Sid eller stå så afslappet som muligt. Luk øjnene, og træk vejret dybt og roligt - helt ned i bunden af kroppen.
  • Mærk, at når du trækker vejret dybt og roligt, kan du slippe fri af bekymringer, angst og indre uro.
  • Se for dig, hvordan dine bekymringer, angst og indre uro forsvinder ned i jorden.
  • Se for dig, hvordan jorden renser dine negative tanker, som nu i stedet vender tilbage til dit sind, som ny, ren energi.
  • Inviter nu også alle dine sanser til at slappe af for en stund, samtidig med at du påskønner alt det arbejde dine sanser gør for dig.
  • Mind dig selv om, at dine sanser også har brug for pauser, hvis de fortsat skal gøre deres arbejde for dig.
  • Forstil dig nu, at du lukker af for den motorvej, som alle dine sanser og tanker, med alt for stor hastighed, ræser ud af.
  • Mærk hvordan hastigheden af dine tanker og sanser nu bliver langsommere og langsommer, indtil dit sind bliver helt stille.
  • Dit sind skal nu have fri nogle øjeblikke for at restituere sig.
  • Foretag endnu en dyb indånding - helt ned i bunden af kroppen - og vend så din opmærksomhed tilbage til den opgave, som du nu er klar til, at give din fulde opmærksomhed. Oplev hvordan nu nu, har opnået tilstanden af mindfulness og at du er fuldt tilstede i nu´et.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen, og din nye indre ro og mindfulness.

 

Ingrid Ortmann

11.06.2015

Livsstil
Livsstilsmesser

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på årets mange smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære ...

Read more
Livsstil
Er du også bidt af en god bog?

Smag på nye og gamle titler med Bogbidder.dk, der gratis introducerer dig for første kapitel i en ny bog hver uge ...

Read more
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Stearinlys Diederich Lys

Stearinlys Diederich Lys

Håndklæde - Hammam

Håndklæde - Hammam

Morris & Co Strawberry Hand Cream

Morris & Co Strawberry Hand Cream

Niels Ditlev Bauhaus plakat

Niels Ditlev Bauhaus plakat

Nye Bøger
Seneste nyt fra medierne ..
08.01.2021

Alle danskere forventes vaccineret inden udgangen af juni

SST.dk

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle danskere er vaccineret senest den 27. juni. Read more


08.01.2021

Coronavaccine virker mod britisk virusvariant

Information.d

Medicinalselskaber har gennemført test af vaccinens effekt mod andre varianter af coronavirus, og har fundet, at deres vacciner virker mod den britiske virusvariant. Coronavarianten opdaget i Sydafrika stadig bekymrer forskerne. Read more


07.11.2020

Kan vinterbadning forebygge demens?

KvindeGuiden

Ny forskning peger på at vinterbadning måske kan mere end sætte gang i blodomløbet. Forskere fra Cambridge University har nemlig opdaget, at svømning i koldt vand kan beskytte hjernen mod degenerative sygdomme som demens. Read more


29.10.2020

Sikkerhedsstyrelsen: Ansigtsmasker og mundbind af stof er ikke værnemidler

Selvom Sundhedsstyrelsen skriver at et godt stofmundbind er bedre end intet mund, så kan ansigtsmasker og mundbind, der er syet af stof, ikke betragtes som værnemidler. Derfor må forhandlere og producenter ikke reklameres med, at de yder nogen beskyttelse mod for eksempel coronavirus. Read more


28.10.2020

Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?

Aarhus Universitet

Forskere fra Aarhus Universitet har en mulig forklaring på, hvorfor COVID-19 kan optræde hos personer, som er syge uden at have symptomer i tidlige stadier af sygdommen. Read more


26.10.2020

26 deodoranter uden parfume

Forbrugerrådet Tænk Kemi

Deodorant er den hyppigste årsag til parfumeallergi. Allergien varer resten af livet, hvis du først har fået den. Se 26 parfumefri deodoranter hos Forbrugerrådet Tænk Kemi. Read more


Arkiv

^