Hedeturen går til køkkenet
Med den nye bog "Hedeturen går til køkkenet", får du 96 opskrifter, der kan befri dig fra mange af overgangsalderens gener, lette hede- og svedeturene, dæmpe humørsvingninger og give dig øget energi og overskud.
Bogen, som er skrevet af Søs Wollesen, Louise Bruun og Birdie Bjerregaard, beskriver indledningsvist de kropslige og mentale forandringer, der sker i forbindelse med overgangsalderen, og hvordan vi selv kan være med til at påvirke vores hormonbalance gennem den mad, vi spiser. Bogens opskrifter dækker alle dagens måltider og indeholder foruden morgenmad, frokost og aftensmad, power tinkturer og tonics samt en 6-ugers symptomlindrende superkur.
Til hver opskrift er knyttet et symptombarometer, der viser, hvilke gener netop denne opskrift er særlig god til at lindre. Ligeledes bliver opskriftens nøgleingredienser beskrevet; hvad de indeholder, og hvordan de påvirker kroppen.
Opskrifterne er udviklet i et samarbejde mellem læge og alternativ behandler, Søs Wollesen, ernæringsterapeut og kogebogsforfatter, Louise Bruun og zoneterapeut og kok, Birdie Bjerregaard.
Se også ...
• Fri mig for flere hedeture
• Rødspætte - med cahewsmør og blomkål i grønkålspesto
Bestil online