En skæv, vildt morsom og samtidig klog, indsigtsfuld og rørende historie om et misforstået geni, et ægteskab i opløsning og et ganske særligt mor-datter-forhold.
127,64
• Saxo kr. 239.95
”Jeg overgav mig fuldstændig til denne fantastiske roman.” – Jonathan Franzen
”Man kunne godt tage en pause og nærstudere … hvor fantasifuldt hun afslører hver enkelt lille detalje. Men man ville være nødt til at holde op med at grine først.” The New York Times
”Jeg blev … blæst omkuld af denne helt utroligt stærke og intelligente roman.” Time Magazine
Handling:
Engang var Bernadette Fox en anset og prisbelønnet arkitekt i Los Angeles, men en uheldig oplevelse sendte hende og familien i eksil i Seattle, hvor Bernadette mildest talt har svært ved at falde til: Curling-mødrene fra skolen går hende på nerverne, ligesom de fornuftige grå pageklip, den koffeinfri økokaffe og de gak-gak selvhjælpsgrupper. Det politisk korrekte tyranni er ved at drive hende til vanvid.
Familien har slået sig ned i en nedlagt, forfalden pigeskole: Det regner ind, og overalt presser vildtvoksende brombærbuske grenene op gennem gulvbrædderne. Samtidig har Bernadette udviklet lidt af en social fobi, hvorfor hun har hyret en virtuel assistent i Indien, som for 75 cent i timen ordner alle hendes ærinder via nettet. Men Bernadettes sociale fobi bliver sat på spidsen, da hendes super begavede datter, 15-årige Bee, vil indkassere den lovede belønning for sine fremragende karakterer i skolen og beder om en familietur på en krydstogtsbåd til Antarktis!
Der er kun én løsning: Bernadette må gå under jorden, og en vanvittig og underholdende efterforskning sættes i gang! Bestil online
Kategori: Skønlitteratur
