Han er bare ikke vild med dig er en bog om alle de undskyldninger, vi har for de mænd vi forelsker os i livet igennem, men som ikke rigtig gengælder disse følelser og hvad det i virkeligheden drejer sig om: at han slet ikke er interesseret i DIG.
Men inden vi når frem til denne truende sandhed er der gået et væld af undskyldninger forud: han skal lige forlade konen først, han skal lige finde sig selv, han er ikke klar til et nyt forhold - er det hørt før???
Og så er den krystalklare sandhed bare, at han ikke er interesseret overhovedet, men som det sande mandfolk han er, undgår han konfrontationen og siger ikke dette direkte, men lader være med at ringe, sniger sig udenom osv.
Bogen er meget humoristisk og på mange måder meget sand, men samtidig er den også meget amerikansk og jeg håber og tror, at vi er nået noget længere med ligestillingen her til lands.