Lille spejl på væggen der … 

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titler: Homo Metropolis 1994 – 1999 & Homo Metropolis 2000 - 2004
Forfatter: Nikoline Werdelin
Forlag: Rosinante

Homo Metropolis 1994 – 1999
Homo Metropolis 2000 – 2004

Genudgivelse i anledning af fødselsdag
I anledningen af tegneren Nikoline Werdelins 50 års fødselsdag i september, har forlaget Rosinante valgt at genudgive tegneseriestriben Homo Metropolis i et flot tobindsværk. Fra 1994 til 2004 kunne vi hver dag følge den karakteristiske storbyklassiker om folk og fæ, som graphic novel i Dagbladet Politiken. Nu er så godt som alle ”godterne” samlet, og klar til at blive læst igen og igen. På den måde får vi muligheden for at se, om de originale fortællinger stadig fungerer.

Kunstneren, der ser alt
Lad det være sagt med det samme, at Homo Metropolis selvfølgelig er en ren fryd! Universet er skævt, skarpt, skørt og sarkastisk skildret, så læseren får rig lejlighed til at le og slå sig på låret. Nu og da får man også ondt dybt ind i maven, fordi Nikoline Werdelin med sin humor og kynisme rammer så præcist og rigtigt. Hvor er det heldigt, at det er ”de andre” hun har skildret og ikke mig, skynder jeg mig at sige. For det er som altid naboen og ikke en selv, når noget rammer og gør ondt.

Det markante narcissistiske træk ved vores tid er ikke til at komme udenom, men heldigvis er der massevis af humor, liv, vid og fortællerglæde, som gør læseoplevelsen ubetinget god. Striberne har en nærmest magnetisk tiltrækning med deres rå energi og forbandede gode lussinger til borgerskabet, man endda selv er en del af. Småborgerlighed, selvbedrag og hele baduljen får verbale tæsk, så mesterligt og næsten sødt at det er både charmerende og stort. Werdelin ser alt!

Persongalleriet
I Homo Metropolis møder vi som bekendt et pudsigt og interessant udsnit af familien Danmark, som vi alle sammen vil kunne nikke genkendende til. Derfor fungerer det så godt. Her er fx delebørn, forvirrede bonusforældre og au pair-piger, der søger lykken. Blandt mine yndlingskarakterer er den kiksede Fiona, med storhedsvanvid og drømmen om berømmelse, og Claus-Bo, der efter en skilsmisse desperat prøver at blive den mand kvinderne gerne vil have. Koste, hvad det koste vil. Indimellem kan det hele ligne en kliche, men måske er det også sådan vores liv tager sig ud på afstand?!

Klassiker
Homo Metropolis er ubetinget blevet en dansk tegneserieklassiker, og medvirkende til at Nikoline Werdelin har modtaget flere priser og flotte anerkendelser. Senest er hun tildelt Ridderkorset af 1. grad for sit virke som tegner og dramatiker. Homo Metropolis markerer sig stærkt som et vigtigt værk, der kræver respekt og interesse flere år efter sin udgivelse. Det er næsten superb læsning. Glæden er derfor endnu større fordi det er lykkes Politiken, at få Nikoline Werdelin til at genoptage striberne på ny. Gamle karakterer vil bestå og nye vil dukke op. Dét skal nok blive muntert og aldeles strålende!

Ekstramateriale savnes
Selv om Homo Metropolis striberne i dette to-binds værk startede tilbage i 1994, kan de sagtens stå på egne ben den dag i dag og udfordre læseren. Det ér overbevisende samfundssatire, som stråler helt igennem og holder den dag i dag! Nikoline Werdelin har præsteret stort i alle henseender og kæmpet på det personlige plan, så hun i dag på fornem vis er tilbage og kan give os flere fantastiske striber i Politiken. Hun fortjener om nogen, at et opsamlingsværk som dette bliver leveret smagfuldt i en lækker pragtudgave med masser af ekstramateriale med baggrundsstof om forfatteren og kommentarer til værket. Hvor er det dybt skuffende at forlaget ikke har leveret dette! Alligevel er her tale om et must read af allerhøjeste klasse.

Links …:
• Nikoline Werdelin

Bestil online