Sort daggry' er tredje bind i Cilla og Rolf Börjlinds anmelderroste krimiserie. Serien om det umage par Olivia Rönning og Tom Stilton er solgt til udgivelse i 27 lande og er ved at blive lavet til en tv-serie, som vises på dansk tv fra næste år.
I 'Sort daggry' har Olivia Rønning, efter et sabbatår, valgt at gå tilbage til politiet og har slået sig ned i den skånske by Höganäs. Da et barnemord i Skåne og dernæst et næsten magen til finder sted i Stockholm, giver det genlyd i hele landet. Det lokale politi skal samarbejde med Rikskrim for at finde morderen, inden nye forbrydelser finder sted.
Samtidig dukker en bog op med udklip fra den såkaldte ’Jill-sag’, som ligger flere år tilbage. Den sag, som var årsag til, at Tom Stilton blev udmanøvreret i sit job som efterforsker i politiet. Den eneste sag, som han ikke fik opklaret og som han nu ikke længere kan lade ligge.
Opklaringsarbejdet fører fra Skåne til Stockholm og ud på øen Möja i den stockholmske skærgård, fra nynazistiske racistceller og hadforbrydelser på nettet til et kollektiv fra 70’erne, som gemmer på store, mørke hemmeligheder.
Bestil online
Kategori: Krimier
