Forfatter: Lone Sønderby
Omfang: 120 sider
Forlag: Politiken
Vi dyrker det hjemmelavede mere end nogensinde før. Derfor er strikketøjet igen blevet trendy, både på catwalken og på byernes strikkecafeer. Masker på mode går bag om gør-det-selv-tendensen og ser på, hvorfor to pinde og et nøgle garn sammen med haveredskaberne og sylteopskrifterne nu er blevet statussymboler for en ny generation herhjemme.
Det er en dansk livsstilsbog om mode og strik gennem de sidste 50 år – fyldt med opskrifter på strikkede designermodeller. Fra 50’ernes sirlige husmorstrik over hønsestrikken i de flippede oprørs-70’ere og 80’ernes mohairbluser med indbyggede skulderpuder - til i dag, hvor det er mormorstrik og vintagestil, som dominerer modebilledet. Modeekspert Uffe Buchardt fortæller, hvorfor det ikke længere er nørdet at nørkle: ”Det er tiden som signalværdi, der er på spil, når du trækker i hjemmelavet tøj. Du fortæller din omverden, at du har kontrol over tiden og dermed prioriteringerne i dit liv.”, siger han.
Bestil online
Kategori: Hobbybøger
