Verdensmestre

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Verdensmestre
Forfatter: Nikolaj Zeuthen



Hudløst portræt af jeg-generation, der blev voksen
I ”Verdensmestre” hører vi om Rune og Anne. To perfekte personer. De vokser op i Birkerød og Emdrup. Siden knytter de to bånd i gymnasiet, og følger den vej, det mønster og den livsstil, der kun passer alt for godt til damebladene og mainstreamfilm. Vi følger dem på sidelinjen når de får lejlighed, akademiske uddannelser, barn som siden bliver til børn, og sådan følger det slag i slag. Nikolaj Zeuthen beskriver med forbavsende dyb indsigt, parrets udvikling fra kærester til forældreparret, der langsomt slipper taget i hinanden.

Indsigtsfuld skildring
Uden at ænse det mister Rune og Anne snart deres normer og idealer, omkring hvordan tilværelsen skal være. På overfladen ser det pænt og velfungerende ud. Her hersker idyllen, og parret kan måske få sig selv til at tro på, at de virkelig lever efter deres idealer. Reelt ser virkeligheden anderledes ud i takt med at børn, arbejde, hjem, venner og familie ligger beslag på det travle par. Trætheden er lige så tung og stor, som frustrationen er massiv over at deres smukke illusioner brister.

Zeuthen langer en lige venstre
Nikolaj Zeuthens roman ”Verdensmestre” rammer gang på gang læseren med en lige venstre. Forfatteren har blik for at slå til med rene træffere i form af præcise billeder af generationens væsen og uvæsen. Vi bliver så at sige klædt af til skindet, og afsløret som generationen, der vil så meget, men spænder ben for sig selv. Igen og igen afdækker Nikolaj Zeuthen lag for lag vores desperate iver på at vælge rigtigt som forældre. Rune og Anne skeler til deres omgivelser med ønsket om, at de må få anerkendelse for at have fundet den rigtige løsning midt i strømmen af muligheder, der flyder generationen imod. Parret har travlt med at vælge og vælge fra – og forholde sig kritisk til de valg, deres omgivelser træffer lige så desperat i deres ønske om at få medaljen som verdensmestre.

Ærligt og præcist billede
Som var det en slankekur, der ikke er til at holde må Rune og Anne også indimellem synde og snyde, så de kan få luft fra ”Det perfekte liv” de fører. Yogatimerne må passe sig selv, madlavningen må vige til fordel for fast food eller en nem omgang rugbrød, og Irma skiftes ud med lavprissupermarkedet. Kvaliteten i forholdet skrider i samme takt. Deres dyrkelse af det perfekte viser sig at være en bristefærdig boble. Rune og Anne overvejer separation, men den skræmmende tanke om det sociale tilbageskridt det vil medføre får dem for en stund til at blive sammen og udføre en række undvigemanøvre. De køber hus og ender med at isolerer sig da huskøbet ikke er svaret på deres bønner. Tilbage igen. Til lejligheden. Forfra.
Rune og Ane vælger at blive sammen. I hvert fald så længe vi følger dem i ”Verdensmestre”. For de er jo Verdensmestre i det hele: uddannelse, karriere, børnepasning – ergo må parforholdet selvfølgeligt holde. Jovist volder børnene dem kvaler. Men de kæmper. Ligesom med så meget andet. Og bliver sammen. Også selv om at ensomheden, utilfredsheden, mismodet og frustrationen er fremherskende.

Knockout af forældreskabet!
Velfærdssamfundet har opflasket en hel generation af verdensmestre som Rune og Anne. En hel flok triste og skuffede voksne, der kæmper med ægteskab og parforhold. Vi vil det hele og mere til. Især elsker vi vores børn, men forældreskabet kan spænde ben for vores egen lykke. Dét tør Nikolaj Zeuthen sætte ord på. ”Verdensmestre” er en fin lille bog, der rammer ganske fint plet. Sproget er flot og ligetil. At blive voksen, danne par, gøre karriere og samtidig tage sig af den fornemmeste opgave i livet: forældreskabet er ikke ligetil. Det er befriende at forfatteren vælger at kaste blikket på et emne vi tit har svært ved at tale om af lutter kærlighed til vores børn. ”Verdensmestre” bliver vi vel først den dag, vi også kan tage vare på os selv?!


Bestil online