Forfatter: Monica Ritterband
Forlag: Gads Forlag
Monica Ritterband er typen, der har vovet at kappe sikkerhedslinen – både privat og professionelt. Gang på gang har hun kastet sig ud i det ukendte og er startet forfra. Fra elsket tv-vært til chef på Carlsberg. Fra chef til billedkunstner og designer på fuld tid. Også privat har hun kompromisløst fulgt sit hjerte.
Dette er Monica Ritterbands historie om en ikke særlig lykkelig opvækst i en ikke helt almindelig familie, som på godt og ondt har spillet en hovedrolle i hendes liv frem til i dag. Og om at være hende den mærkelige, der gik i løjerligt tøj og fik bank af klassekammeraterne.
Monica Ritterband har igen og igen truffet usædvanlige og - udefra set: - modige valg. Men hvad er det egentlig, der driver hende til gang på gang at forlade det trygge og velkendte for at kaste sig ud på dybt vand – også selvom hun er bange? Er det rastløshed eller mod? I Monica Ritterbands egne øjne handler det blot om at stille sig nysgerrigt til rådighed overfor livet og tage imod de tilbud som viser sig - og hvis de ikke dukker op så opsøge dem selv.
Livtag og lykketræf er underholdende, rørende og tankevækkende, og fyldt med Monica Ritterbands inspirerende overvejelser og synspunkter - om livet, om kærligheden, om det at være halvkendt, helkendt eller ukendt, om at blive ældre, om hvad livet som kunstner og designer betyder for hende, om gode og dårlige chefer og ikke mindst om at turde turde.
Bestil online
Kategori: Biografier
