Lys over lolland

Lys over lolland 

Et fantastisk og enestående kulturscenario på Lolland-Falster fra 24.august til 2.september ...

Et fantastisk og enestående kulturscenario på Lolland-Falster fra 24.august til 2.september ...

Når sensommeren og det særlige skær spreder sig over Lolland-Falster, og der for tiende gang bydes velkommen til ”Lys over Lolland” sker det på Oreby Slot, hvor kunstnere – lokale som gæstekunstnere, udfolder sig i skøn forening med egnens natur.

Der er ekstraordinært blevet åbnet for dørene til det slumrende slot, som har stået ubeboet i mange år. Det er første gang det bliver åbnet for offentligheden. Slottet bliver fyldt med liv og nutidig kunst af eliten af dansk kunst. I slottes store marmorbibliotek vil der være specielle koncerter, storry-telling og udendørs opføres en stor totalforestilling med bl.a. den Kongelige ballet.

Samtidig inddrages Frilandsmuseet i Maribo, som bliver indhyllet i en spændende blomsterfortælling. Der vil være forpremiere i ’Lys over Lollands’ egen biograf ”GastroKino” i det nostalgiske teater i Hotel Saxkjøbing. Hotellet drives af Claus Meyer, Erwin Lauterbach og Carl Jones.

”Lys over Lolland” er en 10 dages begivenhed, som dækker billedkunst, blomster workshop og udstilling, musik, smagsoplevelser, film, ballet og meget meget mere.

Det er i år blandt meget andet en stor fornøjelse at byde velkommen til:

John Kørner, der har taget udfordringen op og har skabt et værk, der kan måle sig med udsigtens og stedets storhed.

Peter Ødegaard, der præsenterer sin blomsterkunst både ud og inde.

Claus Meyer, der kokkererer og fortæller om sit liv og som sammen med Sakskøbing mandskor – en flot brogede sangglade mænd - har verdenspremiere.

Hanne Boel og Carsten Dahl – to af landets dygtigste kunstnere – der giver koncert på Oreby Slot.

Og Gæstegangen, hvor syv markante danske kunstnere indlogeres i Oreby Slots gæsteværelser, og bruger det enkelte værelse som udstillingsflade for hans eller hendes kunst. Det er Ursula Reuther, Henning Christiansen, Lene Adler Pedersen, Ursula Munch- Pedersen, Peter Stuhr og Erik Hagens.

Det bliver 10 spændende dage med bemærkelsesværdige kunstoplevelser.

PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^