Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre

Kategori: Sundhed

Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den naturlige vej: Motion - og en fiberrig kost.

Hvor meget fiber har du brug for?
 

For at en kost lever op til at kunne betegnes fiberrig, skal den indeholde tredive gram fiber pr dag. Tredive gram er ikke småting, det svarer til den mængde, der findes i syv hele skiver rugbrød eller 300 gram (en liter) havregryn eller ca. halvanden kilo blandede grønsager (altså både de fibertætte, som kål og rodfrugter og de mere fibersvage til salaten). Hvis man kan udholde at spise ene fibertætte grønsager, også kaldet 'rodfrugtshelvedet', så er 700 gram tilstrækkeligt.

Fibertilskud
 

Man kunne også hjælpe sig selv ved at tage et koncentreret tilskud på ti gram. Mest kendt er nok produktet Husk, som består af psyllium frøskaller og kan købes på apoteket eller i Matas. Det er jo frøskaller, og dermed en naturlig metode, men det er ikke mad.

Og det er lige det, som for nogle mennesker er problemet, for der skal sluges to målebægre om dagen. Man kan godt sige, at produktet tilføjer en ny dimension til vendingen 'det vokser i munden'. Man rører det op i vand, herefter skal opblandingen sluges hurtigt, for det bliver tykkere for hvert sekund.

Lidt nemmere er det at vælge et fiberrigt morgenmadsprodukt, men læg mærke til at det er meget forskelligt, hvor høj fiberkoncentration, som udløser betegnelsen 'fiberrig'. Nogle af mest fiberrige morgenmadsprodukter på markedet er CrispyFood Fiberkost (36g kostfibre pr. 100g), AXA Fiber Sund (32g kostfibre pr. 100g) og Easis Classic Crunch (20g kostfibre pr. 100g). Men eksempelvis navnet Cheerios 5 fuldkorn leder også tanken hen på fiber, selv om der kun er 7,9 g fibre det. Vælger man Fiber Kost eller Fiber Sund kan man hente 10 gram fiber på en portion af overkommelig størrelse, nemlig 30 gram. Både Fiber Kost og Fiber Sund har en lav vægtfylde, så 30 gram svarer til 10 – 12 spsk. med top.

Gajoler som kostfibertilskud?
 

Et tilskud på 10 gram fiber kan også hentes ad en helt utraditionel og overraskende vej, nemlig ved at spise en æske Gajol eller Lakerol eller Delfol. Hovedingrediensen i denne type af lakrids er nemlig gummi. Gummi arabicum, som der står på deklarationen. Det svarer til at hælde en håndfuld Krøyer-kugler gennem systemet, det meste af pastillerne er simpelthen fiber.

Vælger man de sukkerfri pastiller, så indeholder en hel æske 25 kalorier – det svarer til mængden i et kvart æble. Det er tankevækkende, at disse pastiller, som har været i handelen i en menneskealder, i virkeligheden er eksempler på effektive functional foods. Endda helt uden at anprise sig af det.

Kostfibre i grøntsager

Grønt er den kilde til gode kostfibre. Indholdet varierer, og som man kan se af følgende tabel, som er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, så topper ærter, grønkål og bønner listen over fiberrige grøntsager.

  • Aubergine 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Blomkål 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Broccoli 3,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Brune, røde, hvide bønner, kikærter, linser 6 til 10 g kostfibre pr. 100 g
  • Fennikel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønkål 6,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Gulerod 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønne bønner 3,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Hvidkål 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Kørvel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Kålrabi 2,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Majroe 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Majs 2,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Pastinak 4,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Persille 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Persillerod 4,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Porre 2,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Purløg 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Rodselleri 3,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Rosenkål 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødbede 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødkål 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Savoykål 3,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Ærter 5,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Agurk 0,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Asparges 1,8 g kostfibre pr. 100 g
  • Bladselleri 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Bønnespirer 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Champignon 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Iceberg 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Julesalat 1,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Kinakål 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Løg 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Peberfrugt 1,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Radise 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Salat, hoved 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Spinat 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Tomat 1,4 g kostfibre pr. 100 g
Sundhed
Danskerne lider af slidgigt og diskusprolaps 

Danskerne er et folkefærd plaget af lidelser i muskler og i skelettet. Omkring 1,2 mio. danskere lider af slidgigt, knogleskørhed, leddegigt, diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Instituttet har undersøgt, hvor mange voksne danskere…

Læs mere
Sundhed
Træthed, åndenød, væske i kroppen? Test dig selv for hjertesvigt 

Hjertesvigt er en kompliceret sygdom, og kan være svært at opdage tegnene i tide. Træthed, åndenød og væske i kroppen kan være nogle af symptomerne. Med kampagnen 'Hjertesvigt' oplyser hjerteforeningen.dk og hjertesvigt.dk om, hvad du skal være opmærksom på og her kan du også få testet dig selv.

Læs mere
Sundhed
Danskerne bliver tungere og tungere 

I løbet af 30 år er der sket en tredobling af andelen af svært overvægtige med en BMI på over 30.

Læs mere
Sundhed
Har du adgang til dit medicinkort? 

Ved at få adgang til dit medicinkort kan du få overblik over din medicin og se, om der ligger 'åbne' recepter fra din læge. Du kan også vælge at give andre, som har dig i behandling, adgang til oplysningerne, hvilket øger sikkerheden mod fejlmedicinering.

Læs mere
Sundhed
Hver femte lever med kronisk sygdom 

20 pct. af danskerne har mindst én af de hyppigste kroniske sygdomme, viser nye analyser fra Statens Serum Institut. Astma er den kroniske sygdom, der rammer flest, mens type 2-diabetes og KOL følger efter.

Læs mere
Sundhed
Hvor får du salt fra? 

Skal der spares på saltet, så skal man især være opmærksom på, at det meste fastfood indeholder store mængder salt. Men også fødevarer, vi bruger i forbindelse med madlavning, kan indeholde meget salt.

Læs mere
Sundhed
Vi gider ikke røg i hjemmet 

Der bliver aldrig røget i 75 pct. af danskernes hjem. For bare fem år siden gjaldt det kun for 59 pct. Selv dem, der ryger, har i stor stil sendt røgen udenfor. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Læs mere
Sundhed
Motion i pilleform 

Banebrydende ny forskning fra Københavns Universitet og Sydney University åbner op for, at man i fremtiden potentielt set kan udvikle et lægemiddel med samme sundhedsfordele som motion.

Læs mere
Sundhed
For hver selfie donerer Estée Lauder 10 kroner til Dansk Brystkræft 

I anledning af brystkræftmåneden lancerer Estée Lauder Danmark to initiativer, som skal sætte fokus sygdommen og samtidig samle midler til Dansk Brystkræft Organisation.

Læs mere
Sundhed
Kender du dit kolesteroltal? 

Ny undersøgelse viser, at mere end 96% af danskerne ikke kender deres kolesteroltal eller aldrig har fået det målt.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^