Kategori: Sundhed

Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den naturlige vej: Motion - og en fiberrig kost.

Hvor meget fiber har du brug for?
 

For at en kost lever op til at kunne betegnes fiberrig, skal den indeholde tredive gram fiber pr dag. Tredive gram er ikke småting, det svarer til den mængde, der findes i syv hele skiver rugbrød eller 300 gram (en liter) havregryn eller ca. halvanden kilo blandede grønsager (altså både de fibertætte, som kål og rodfrugter og de mere fibersvage til salaten). Hvis man kan udholde at spise ene fibertætte grønsager, også kaldet 'rodfrugtshelvedet', så er 700 gram tilstrækkeligt.

Fibertilskud
 

Man kunne også hjælpe sig selv ved at tage et koncentreret tilskud på ti gram. Mest kendt er nok produktet Husk, som består af psyllium frøskaller og kan købes på apoteket eller i Matas. Det er jo frøskaller, og dermed en naturlig metode, men det er ikke mad.

Og det er lige det, som for nogle mennesker er problemet, for der skal sluges to målebægre om dagen. Man kan godt sige, at produktet tilføjer en ny dimension til vendingen 'det vokser i munden'. Man rører det op i vand, herefter skal opblandingen sluges hurtigt, for det bliver tykkere for hvert sekund.

Lidt nemmere er det at vælge et fiberrigt morgenmadsprodukt, men læg mærke til at det er meget forskelligt, hvor høj fiberkoncentration, som udløser betegnelsen 'fiberrig'. Nogle af mest fiberrige morgenmadsprodukter på markedet er CrispyFood Fiberkost (36g kostfibre pr. 100g), AXA Fiber Sund (32g kostfibre pr. 100g) og Easis Classic Crunch (20g kostfibre pr. 100g). Men eksempelvis navnet Cheerios 5 fuldkorn leder også tanken hen på fiber, selv om der kun er 7,9 g fibre det. Vælger man Fiber Kost eller Fiber Sund kan man hente 10 gram fiber på en portion af overkommelig størrelse, nemlig 30 gram. Både Fiber Kost og Fiber Sund har en lav vægtfylde, så 30 gram svarer til 10 – 12 spsk. med top.

Gajoler som kostfibertilskud?
 

Et tilskud på 10 gram fiber kan også hentes ad en helt utraditionel og overraskende vej, nemlig ved at spise en æske Gajol eller Lakerol eller Delfol. Hovedingrediensen i denne type af lakrids er nemlig gummi. Gummi arabicum, som der står på deklarationen. Det svarer til at hælde en håndfuld Krøyer-kugler gennem systemet, det meste af pastillerne er simpelthen fiber.

Vælger man de sukkerfri pastiller, så indeholder en hel æske 25 kalorier – det svarer til mængden i et kvart æble. Det er tankevækkende, at disse pastiller, som har været i handelen i en menneskealder, i virkeligheden er eksempler på effektive functional foods. Endda helt uden at anprise sig af det.

Kostfibre i grøntsager

Grønt er den kilde til gode kostfibre. Indholdet varierer, og som man kan se af følgende tabel, som er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, så topper ærter, grønkål og bønner listen over fiberrige grøntsager.

  • Aubergine 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Blomkål 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Broccoli 3,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Brune, røde, hvide bønner, kikærter, linser 6 til 10 g kostfibre pr. 100 g
  • Fennikel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønkål 6,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Gulerod 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønne bønner 3,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Hvidkål 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Kørvel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Kålrabi 2,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Majroe 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Majs 2,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Pastinak 4,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Persille 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Persillerod 4,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Porre 2,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Purløg 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Rodselleri 3,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Rosenkål 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødbede 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødkål 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Savoykål 3,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Ærter 5,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Agurk 0,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Asparges 1,8 g kostfibre pr. 100 g
  • Bladselleri 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Bønnespirer 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Champignon 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Iceberg 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Julesalat 1,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Kinakål 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Løg 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Peberfrugt 1,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Radise 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Salat, hoved 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Spinat 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Tomat 1,4 g kostfibre pr. 100 g
Sundhed
Kvinder bliver tykkere 

Trods kampagner for sund mad og mere bevægelse, så bliver flere og flere danske kvinder overvægtige. Det viser en nye tal fra DTU Fødevareinstituttet.

Læs mere
Sundhed
Guide: Sådan tager I p-pille-snakken 

De færreste kvinder glæder sig nok til at skulle have den første ’p-pillesnak’ – hvad enten de er mødre eller døtre. For hvordan tager man lige initiativ til den, og hvad synes modparten om det at tale om sex og prævention? Her er en guide, baseret på en undersøgelse blandt 730 yngre kvinder, der…

Læs mere
Sundhed
Søvnproblemer 

Alt for mange danskere sover for lidt og for dårligt, og det kan blandt andet have konsekvenser for trivslen i hverdagen. Manglende energi og overskud, nedsat stress-tærskel og dårligt humør, er nogle af de umiddelbare symptomer, og på længere sigt kan dårlig søvn blandt andet resultere i forhøjet…

Læs mere
Sundhed
Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke brystudviklingen 

Nye forskningsstudier peger på, at hormonforstyrrende stoffer kan påvirke brystvævets udvikling i mennesker.

Læs mere
Sundhed
Og den mest udbredte sovestilling er .... 

På ryggen, på siden eller i fosterstilling? Det er ikke altid nemt at finde den rette stilling, når vi skal finde ro for natten. Men en ny undersøgelse foretaget for hoteleksperten Hotels.com viser, at danskerne har valgt side.

Læs mere
Sundhed
Er du blevet målt for nyligt? 

Det er vigtigt at kende sit blodtryk. Er det for højt, betyder det større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Læs mere
Sundhed
Irritabel tarm og mave 

Omkring 500.000 danskere menes at være ramt at IBS, en mave-tarm lidelse, der medfører mavesmerter og generende symptomer som oppustethed, diarré, forstoppelse, pludselig og hyppig afføringstrang, kvalme samt træthed.

Læs mere
Sundhed
Spiser du heller ikke fisk? 

Selvom vi, ifølge de officielle kostråd, bør spise fisk som hovedmåltid mindst to gange om ugen, så viser nye beregninger fra DTU Fødevareinstituttet, at mange af os ikke engang spiser fisk til aftensmad én gang om ugen. Således viser de seneste tal, at det samlede fiskeindtag for børn og voksne er…

Læs mere
Sundhed
Bivirkninger ved HPV-vacciner skal undersøges 

Hvert år opereres mere end 6.000 kvinder for forstadier til livmoderhalskræft, og hvert år koster livmoderhalskræft omkring 100 danske kvinder livet. Derfor har en vaccine mod livmoderhalskræft, den såkaldte HPV-vaccine, været en del af det danske børnevaccinationsprogram og et gratis tilbud til…

Læs mere
Sundhed
Fejldosering i håndbog om Panodil Junior 

I en håndbog om Panodil Junior er der angivet en forkert dosering i behandlings-vejledningen, advarer medicinalfirmaet GSK, der står bag Panodil.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^