Kategori: Sommer

Kun en tredjedel af de adspurgte kvinder i en ny undersøgelse svarer, at det er dem, der tager grill-tjansen. Nu opfordrer grill-entusiast og kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz kvinderne til at tage grill handsken på og udforske den endeløse række af muligheder der er for tilberedning af sommermaden på grill.

Kvinde, grib grillhandsken!  

Grillsæsonen er over os, og mens kvinderne regerer i salatkøkkenet, er det fortsat mændene, der holder skansen ved de glødende kul, når kødet skal tilberedes, skriver Dansk Gartneri. Madskribent og foodstylist Lone Kjær giver her sine bedste tips til at vippe herrerne af pinden og indføre lækkert grønt på grillmenuen.

Kvinder får mere grønt på grillen

Sommertid er grilltid, og der er ikke noget bedre end duften af varme grillkul, der spreder sig i hele haven. Men selvom der bliver lagt masser af tid i at tilberede det lækre tilbehør inde i køkkenet, er det sjældent kvinderne, der griber grillhandsken, når maden skal tilberedes under åben himmel. Det er typisk pølser og bøffer, der får eneret på kullene, men hvis kvinderne kommer til, kan det måske betyde, at hele familien får en sundere grillaften med mere grønt på grillen. 

Det er nemlig kun en tredjedel af de adspurgte kvinder i en undersøgelse foretaget af Dansk Gartneri Sæson, der svarer, at det er dem, der tager grill-tjansen, hvorimod over 80% af de adspurgte mænd svarer, at de klarer grillmaden. For grill-entusiast og kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz giver det god mening, at kvinderne har fokus på tilbehøret og ikke så meget på grillen: 

”Kvinderne går mere op i, at familiens aftensmad skal være sund, og derfor er det typisk dem, der står for salaten og resten af tilbehøret til grillmaden. Mændene har så i mellemtiden kunne indtage pladsen som grillmester i familien og høste ros for at lave maden. Og det burde ikke være sådan, for der er så mange velsmagende og sunde, grønne sager at smide på grillen!”, siger Tina Scheftelowitz.  

Det er altså ganske få kvinder, der tager sig fornøjelsen af at grille lækre livretter til familien i sommervejret. Det skyldes måske, som Tina Scheftelowitz også påpeger, at ilden og grillen traditionelt set har været mandens domæne. Årsagerne til det kan være mange. Muligheden for at købe ekstraudstyr og at være herre over kødindtaget kunne være nogle af dem.  Det, at mange kvinder tror, at det er svært at tænde op, og at det lugter grimt af tændvæske, holder måske også kvinderne væk.  Hun anbefaler kvinderne at hoppe ud i det og nyde sommeraftenens dufte og lyde over et glas god rosé, mens mændene tager tjansen i køkkenet.

"For der er ikke noget mere sexet end en mand, der skrubber kartofler og snitter grøntsager på mandolinjernet", tilføjer Tina Scheftelowitz. 

Undersøgelsen peger også på, at langt størstedelen af de adspurgte, faktisk over 90%, svarer ’ja’ til at der grilles kød, når der er gang i kullene, mens knap 30% kaster sig over grøntsagerne. Hvis kvinderne får indflydelse, er der måske mulighed for at snige nogle grøntsager ind på grillen. Der er nemlig masser af sunde og indbydende alternativer til den klassiske frankfurter eller røde bøf med grillstriber. Grøntsager gør sig godt i friske salater til det grillede kød, men der er også masser af grønne sager, der nyder godt af den aromatiske smag af gode grillkul. 

Lone Kjærs grønne grillopskrifter

Madskribent og foodstylist, Lone Kjær, giver her et par af sine bedste opskrifter, der gør det nemt at komme i gang med at tilberede grøntsager på grillen. Få flere skønne opskrifter på Sæson.dk som drives af Dansk Gartneri.

 

5 tips til en glødende grillsucces:

  • Læg spyd i vand i 30 minutter, så der ikke går ild i dem på grillen. Skær grøntsagerne i store stykker, så de ikke falder igennem risten. Placer grøntsagerne på spyddet og grill dem til de er færdige.
  • Ved at pensle grøntsager med olie eller marinade slipper du for, at de brænder fast på risten.
  • Squash, asparges, peberfrugt, løg, majs, fennikel og tomat er alle fantastiske grøntsager til grillen.
  • Hold øje med uret! De fleste grøntsager skal ikke have meget mere end 5 minutter. De kan hurtigt gå fra grillstriber til forkullet.
  • Hav altid hygiejnen for øje. Råt kød og grøntsager har det ikke godt sammen, så hold dem adskilt. Hvis du har brugt skærebræt, kniv, grilltang mv. til råt kød, så skal det ikke benyttes til grøntsagerne.
Sommer
Shopping: Super sød sommerstil og -stemning 

Stemningsfuld sensommer med glasdesign fra Anna von Lipa,

Læs mere
Sommer
Det alsidige kirsebær - Fra kirsebærte og kager, til kirsebærsten i sengen ..  

Det lille bær med den store smag, er et populært bær - ikke mindst fordi det har så mange anvendelsesmuligheder. De smukke røde bær kan både nydes søde og saftige som de er - eller indgå som ingrediens i kager, frugtanretninger og fine fromager. Og selvfølgelig kan de også syltes, så de senere på…

Læs mere
Sommer
Hvepse - Sæson for hvepsestik 

Sidste års varme, tørre sommer kan betyde en sensommer med langt flere hvepse end normalt. Derfor er der god grund til at være opmærksom her i august og september, hvor gedehamsen kan være en pestilens – ikke mindst hvis man har hvepseallergi.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sommeropskrift: Grillet makrel med spidskål og rygeostecreme  

Makrel er eminent på grill, og med spidskål, radiser og rygeost er det dejlig let og lækker sommermad. Og så er makrel en af de såkaldte fede fisketyper, og kilde til sunde omega-3 fedtsyrer.

Læs mere
Sommer
Vigtige tips i sommervarmen 

I sommervarmen bliver soppebassiner hurtigt forurenet med alger og colibakterier, som i værste fald kan give diarré, udslæt og øjenbetændelse.

Læs mere
Sommer
Trampolin i haven - 5 råd til at undgå ulykker 

Fra parcelhaver lyder der sommeren igennem latter og frydefulde hyl, når børn og voksne giver den gas i havetrampolinen. De store trampoliner er både kilde til masser af sjov og dejlig samvær, men også til god motorik og øget sundhed. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kommer mange tusinde danskere hvert år…

Læs mere
Sommer
Et cayenne kick til fedtforbrændingen 

På varme dage skal der drikkes vand i rigelige mængder. Vandet kan smages til med citron, lime og mynte, og evt. lidt cayennepeber, hvis man vil give fedtforbrændingen et kick.

Læs mere
Sommer
Udsalg - Sommer 2021 

Så er der fuld gang i sommerudsalget. Se netbutikkernes udvalg af skønne varer, der lige nu sælges med store rabatter.

 

Læs mere
Skønhed & Pleje
Kan en solcreme blive for gammel? 

Ja, en solcreme kan blive for gammel og dermed miste sin solbeskyttende virkning.

Ifølge Forbrugerrådet har en uåbnet solcreme generelt en holdbarhed på 2 til 3 år, mens en åbnet solcreme typisk holder 12 måneder efter åbning. Men holdbarheden og den solbeskyttende virkning forudsætter blandt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^