På billederne så de lækre ud, men da den første, en skærekage med chokolade, var bagt, faldt stemningen: den mindede mest om en meget høj og brun lagkagebund. Næste kage mindede om en høj, men gul lagkagebund. Og sådan kørte det, lagkagebund efter lagkagebund. Forskellig form og farve, nogle i muffinsforme og andre i springforme, men samme smag og (uheldigvis) konsistens.

Når nu man accepterer så megen smagsforringelse, så må energiindholdet også være betragteligt lavere. Skulle man tro. Men nej, energiindholdet pr. stykke færdig kage, var ca. 20 kalorier lavere, end i et tilsvarende stykke normal kage. Det svarer sådan ca. til en reduktion på 15%, hvilket må siges at være ret beskedent.

Spørgsmålet er så om industrien kan opnå et bedre forhold mellem kaloriebesparelse og smagsforringelse. Jeg har fundet en muffin, fra Vitalinea, der står ”soft cake with chocolate pieces” på pakken. Den smager nogenlunde ligesom førnævnte fra damebladet. Og kalorieindholdet er også reduceret med 22 kalorier pr stykke.

Vitalinea er kendt for tidligere at have produceret skøn yoghurt med flere lækre smagsvarianter til 40 - 50 kalorier for en dl, så de plejer at være gode til at smagssætte et sødt lav-kalorie produkt.
Vi må nok bare konstatere, at det åbenbart bare er rigtig vanskeligt at få en skærekage til at smage godt, når den er fedtfattig – og, endvidere, at kager ikke bliver særlig kaloriefattige, når man fjerner fedtet, fordi sukkeret står tilbage og holder tallet på bundlinien oppe.

Den sidste sætning rammer også honningkagen. Den har jo alle dage været fedtfri, så smagen er som den nu skal være. Men energiindholdet er kun en smule lavere end andre skærekagers energiindhold.