Kategori: Vinterferie

Foto: Frilandsmuseet

Vinterferieoplevelser på Sjælland 2024 

På Sjælland er udvalget af spændende udstillinger og oplevelser i vinterferien så stort, at det nok bliver svært at vælge, hvilke man vil besøge.

På Kronborg kan man opleve Shane Broxs udstilling 'Monster - Stygge skabninger med store følelser', hvor børnene får indsigt i de store følelser, som jalousi, angst og kærlighed. På Frilandsmuseet fejres Fastelavn med tøndeslagning og ringridning på egen kæphest og på Museet for Søfart kan kan høre gamle sømandshistorier og kigge på skibsudstillingen.

Her samler vi nogle af vinterferiens højdepunkter, der særligt henvender sig særligt til familier.

  • Se åbningstider på udstillingerne på deres hjemmesider.
  • Husk, at entréen som regel er billigst, hvis billetten forudbestilles, og at børn som regel også skal have billet, selvom entréen er gratis.  

Har du kendskab til udstillinger og oplevelser, som vi ikke har med her, så send os gerne en mail: Redaktionen.

 


 

  • M/S Museet for Søfart i vinterferien 2024

    I vinterferien skaber M/S Museet for Søfart rammerne for en sjov og informerende dag, hvad end der er særlig interesse for skibsmodeller, shippingskibe, gammel sømandshistorie eller blot nysgerrighed på Danmark som søfartsnation. På museet er der god plads til børnene i det store indendørs legeunivers og spændende interaktive udstillinger.

    Entré: 0-18 år fri entré, voksen kr. 135
    Adresse: M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, Helsingør
    Mere information:Museets hjemmeside

 


 

  • Vikingeskibsmuseet i vinterferien 2024

    På Vikingeskibsmuseet i Roskilde ligger de store, originale vikingeskibe fra Skuldelev side om side, og i vinterferien står museet klar med et helt særligt program for familien. Her kan man, udover at se den fascinerende faste udstilling, besøge marinarkæologernes værksted, hvor man kan se alle de spændende, historiske sager, der er fundet på bunden af Roskilde Fjord. Fra kridtpiber, keramik og tjærekost til knogler fra dyr.

    Entré: 0 - 17 år fri entré, voksen kr. 125
    Adresse: Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde
    Mere information:Museets hjemmeside
     

­­


 

  • Frilandsmuseet i vinterferien 2024

    På Frilandsmuseet er der lagt op til fastelavnsfest i vinterferien. Der bliver slået et slag for de fine gamle fastelavnstraditioner med alt fra fastelavnsris og -masker til tøndeslagning, ringridning med kæpheste og fastelavnsrundvisning.
    Der er åbent i krea-værkstedet, hvor man kan lave din egen kæphest, et farverigt fastelavnsris, -masker og -hatte.

    Entré: 0-18 år fri entré, voksen kr. 140
    Adresse: Frilandsmuseet, Kongevejen 100, Lyngby
    Mere information:Museets hjemmeside

 


 

  • Kronborg Slot i vinterferien 2024

    Det er svært at tale om følelser - ikke mindst, når man er barn. På Shane Broxs udstilling 'Monster - Stygge skabninger med store følelser' i Kronborg Slots kasematter, får børnene indsigt i de store følelser, som jalousi, angst og kærlighed, og lærer hvordan de selv kan identificere, håndtere og tale om de til tider svære følelser. 
    Store børn vil sikkert også finde det underholdende og lærerigt at besøge Slottet, hvor man torsdag efter lukketid, kan høre gamle sladderhistorier fra Kronborg, som ikke tåler dagens lys! Her går turen gennem storslåede sale, private kamre, ad snoede trapper og gennem låste døre - kun oplyst af det svindende aftenlys og lommelygter. 

    Entré: 
    Shane Broxs udstilling: 0-18 år fri entré, voksen kr. 125
    Kronborg efter lukketid: 0-18 år kr. 50, voksen kr. 195
    Adresse: Kronborg Slot, Helsingør
    Mere information: Slottets hjemmeside

 


 

  • Experimentarium i vinterferien 2024

    På Experimentarium i Hellerup er der altid store oplevelser i vente for hele familien. Hvorfor ikke bruge en dag i vinterferien og gå op opdagelse i alle de lærerige udstillinger? Se lyslabyrinten og besøge bobleriet, puls torvet, sansetunnelen og alle de andre spændende interaktive udstillinger, hvor man kommer helt tæt på videnskaben og leger sig til viden om blandt andet vand, lys, lyd, energi og vind.

    Entré: 0-1 fri entré, 2-11 år kr. 140, voksen kr. 225
    Adresse: Experimentarium, Turborg Havnevej 7, Hellerup
    Mere information: Udstillingens hjemmeside

 


 

  • Holmegaard Værk i vinterferien 2024

    Vinterferien på Holmegaard Værk byder på masser af spændende aktiviteter og arrangementer for hele familien. Her kan man blive glaspuster for en dag, få støbt sin hånd i glas, tage på spændende skattejagt, oplev glaspusterne arbejde, tage på jagt efter stenalderdyr i Holmegaard Mose og designe og sandblæse sine egne glas.

    Entré: 0-18 år fri entré, voksen 139. Bemærk, at udvalgte aktiviteter koster ekstra.
    Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, Holmegaard
    Mere information:Glasværkets hjemmeside  

 


 

  • Museum Ragnarock i vinterferien 2024

    På Ragnarock er der lagt op til fri fantasi i det kreative værksted. Her kan børnene designe T-shirt, æske eller badges af deres sejeste yndlingsidoler. Museet står klar med maling, glimmer, stempler, bunkevis af inspiration og meget mere, så børnene kan gå hjem med lige præcis den fan T-shirt, æske eller badge, de drømmer om.
    Inden værkstedet aktiviteter begynder, er der mulighed for at komme med på en familieomvisning i museets faste udstilling.

    Entré: 0-17 år fri entré, voksen kr. 120. Ekstra pris for aktiviteter i værkstedet: Kr. 50 t-shirt, kr. 20 æsker og kr. 10 kr. for badge. Priserne inkluderer materialer.
    Adresse: Ragnarock, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
    Mere information: Museets hjemmeside 

 


 

  • Frederiksborg Slot i vinterferien 2024

    På Frederiksborg Slot venter museets nyeste særudstilling ’Guder Genskabt’, der har fokus på de mange skulpturer af guder, der er placeret på slottets facade. 
    Udstillingen har skulpturværksted for børn og voksne, hvor man kan skabe sine egne skulpturer, og gøre fortidens og nutidens billedhuggere kunsten efter, lave skitser og modeller af skulpturer. 

    Entré: 0-18 år fri entré, voksen kr. 90. 
    Adresse: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot 10, Hillerød
    Mere information: Museets hjemmeside 
Vinterferie
Vinterferien i Danmark 

Med et kæmpe udvalg af spændende særudstillinger og vilde aktiviteter rundt omkring på Danmarks museer, i dyreparker og akvarier, behøver ingen kede sig i vinterferien. Vi har samlet et overblik over oplevelserne ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^