Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder

Kategori: Sundhed

Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder 

Danske mænd synes selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på mandens egen sundhedsopfattelse, og hvordan det i virkeligheden forholder sig – en forskel som kan få alvorlige konsekvenser og spænde ben for et bedre helbred, siger ekspert i mænds sundhed. Han understreger derfor vigtigheden af at tænke i alternative sundhedstilbud, når det kommer til mænd.

Til trods for at danske mænd ifølge statistikken er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme og lever 4-5 år kortere end kvinder, synes de selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Ifølge undersøgelsen synes hele 74% af mændene, at deres helbred er godt eller meget godt, og 55% er tilfredse med deres helbred. Kun 8% svarer, at de vil beskrive deres helbred som dårligt eller meget dårligt, og kun 12% svarer, at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Sammenligner man tallene med, hvordan kvinderne oplever deres helbred, ser billedet stort set ens ud. 72% af kvinderne svarer, at de vil beskrive deres helbred som godt eller meget godt, og 48% at de er tilfredse med deres helbred. Kun 11% svarer, at de synes deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og 13% at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer
At der ikke er synderlig forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres helbred, på trods af at mænds helbred statistisk set er langt dårligere end kvinders, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Undersøgelsens resultater er nemlig, ifølge Svend Aage Madsen, et klassisk eksempel på den måde, hvorpå de to køn vurderer deres eget helbred:
”Mænd har en tendens til at overvurdere deres helbred, hvorimod det hos kvinder ofte er omvendt. Det betyder, at det ofte kan se ud som om, at der ikke er den store forskel, når man spørger ind til kvinder og mænds helbred. Men virkeligheden er, at mænd er stærkt overrepræsenteret, når det kommer til stort set alle sygdomme, og at de dør tidligere end kvinder, som følge af sygdom”, fortæller Svend Aage Madsen.

Selvopfattelse kan spænde ben for helbredet
At manden har en anden og mere positiv opfattelse af eget helbred kommer yderligere til udtryk i undersøgelsen. Kun 13% af mændene svarer, at de er helt enige i, at de frygter at bliver ramt af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft eller diabetes, hvorimod det blandt kvinderne er næsten dobbelt så mange, nemlig 23%.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd passer på deres helbred. Eksempelvis er der flere kvinder end mænd, der svarer, at de prioriterer at passe på deres helbred i dagligdagen. Der er også flere kvinder end mænd, der svarer, at de spiser sundt, undlader at drikke for meget alkohol, sørger for at få nok søvn og passer på deres vægt – alt sammen for at passe på deres helbred. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Der er i alt gennemført 1024 CAWI-interview med danskere (520 kvinder og 504 mænd) i alderen 18+ år, i perioden 16.-19. december 2016

  • 54% af mændene og 63% af kvinderne i undersøgelsen siger, at de prioriterer at passe på deres helbred i hverdagen
  • 53% af mændene og 65% af kvinderne siger, de spiser sundt og varieret for at passe på deres helbred
  • 42% af mændene og 58% af kvinderne siger, de lader være med at drikke for meget alkohol for at passe på deres helbred
  • 52% af mændene og 63% af kvinderne sørger for at få nok søvn for at passe på deres helbred
  • 43% af mændene og 58% af kvinderne passer på deres vægt for at passe på deres helbred

Fakta om mænd sundhed

  • Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder.
  • Enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.
  • Mænd er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme sammenlignet med kvinder. Det skyldes en kombination af dårlig livsstil, og at mænd ofte ikke kommer til lægen i tide.
  • Mænd går 30 pct. mindre til deres praktiserende læge sammenlignet med kvinderne.
  • Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er næsten dobbelt så mange som kvinder. 
Sundhed
Sukker og humørsvingninger 

Er du på smalkost og har besluttet dig for, at nu skal du tabe dig, vil du sandsynligvis på et eller andet tidspunkt støde ind i en stærk trang til spise løs af noget sødt. Specielt vil mange kvinder opleve, at præmenstruelt er den helt gal. Måske føler man ligefrem en længsel indeni, som kan undre,…

Læs mere
Sundhed
Forskning: En avokado om dagen kan reducere mavefedt hos kvinder 

Fedt omkring maveregionen øger risikoen for at udvikle mave-tarmkræft og lungekræft, og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nogle typer af demens.

Nu peger en ny undersøgelse fra University of Illinois, University of Roehampton og Eastern Illinois University, på,…

Læs mere
Sundhed
Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får…

Læs mere
Sundhed
Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse.…

Læs mere
Sundhed
Har du øget risiko for at paradentose? 

Selvom man altid har passet godt på sine tænder, så kan der med alderen opstå tandproblemer, der kræver en ekstra indsats. Det gælder især for mennesker med diabetes, osteoporose, ligesom mennesker med forældre, der har paradentose, selv har øget risiko for at udvikle paradentose. 

Læs mere
Sundhed
Epigenetik: Du har selv indflydelse på din levealder 

Når vi tænker på alderdommen, så er det rart at vide, at vi med stor sandsynlighed har udsigt til en lang seniortilværelse. Gennem de sidste 100 år er den gennemsnitlige levetid i Danmark steget fra 50 år i begyndelsen af 1900-tallet til 82 år i dag, og den tendens synes at fortsætte. For de fleste…

Læs mere
Sundhed
Cyberkondri: Min læge tager fejl! Jeg ved, at jeg fejler noget alvorligt! 

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet, hvordan fx et galoperende hjerte, pludselig åndenød, svimmelhed eller smerter i brystet, kan udløse en flygtig bekymring. Hos de fleste forsvinder panikken, når ubehaget aftager, eller til en læge konstaterer, at der ikke er fare på færde. Men…

Læs mere
Sundhed
Bliv klog på citronen: 13 fakta om citroner og sundhed  

Med sin syrlige, sødmefulde smag, og karakteristiske, skarpe aroma er citronen en alsidig frugt. I køkkenet tilføjer den umami til syltede og fermenteret grøntsager, velsmag i fiskeretter, salater og desserter, og lovprises samtidig for sine sunde, ernæringsmæssige egenskaber.

Også indenfor…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Forbindelsen mellem fruktose og overvægt 

Ernæringseksperter har længe vist, at der er sammenhæng mellem overvægt og en kost rig på fedt og sukker. Men hvorvidt overvægt primært skyldes overdrevet kalorieindtag, kulhydrater eller fedt - eller måske noget helt tredje, har man ikke kunne konkludere endeligt på baggrund af hidtidig forskning.…

Læs mere
Efterår
Kan vinterbadning forebygge demens? 

Sæsonen for vinterbadning er godt i gang. Fra badebroerne springer de danske vinterbadere i bølgen og nyder det kolde gys. Det sætter gang i blodomløbet og vækker alle sanser, siger de, ligesom de er enige om, at vinterbadning er en yderst effektiv kur mod både træthed, dårligt humør og smerter.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^