Som en af pionererne inden for meditation herhjemme har Svend Trier fulgt udviklingen fra tiden, hvor meditation var forbeholdt buddhister og hippier til i dag, hvor meditation er blevet mainstream og praktiseres af alle fra direktøren til bagerjomfruen. Og det er der ifølge Svend Trier god grund til. Ifølge hans erfaring, så kan meditation hjælpe os til at finde ind til os selv og give os mere energi, psykisk balance og nærvær i livet. I sin bog ’Meditation - en rejse tilbage til dig selv’ fortæller han om, hvordan meditation er en vej til øget selvforståelse og til at opnå mere harmoni og glæde i ens relationer.
Bogen giver en overskuelig introduktion til de forskellige meditationsformer og er fyldt med praktiske øvelser og teknikker, som kan hjælpe både den nystartede og den trænede meditationsudøver. Med bogen følger også en cd, hvor Svend Trier har indtalt tre meditationsøvelser.
Titel: Meditation – En rejse tilbage til dig selv
Forfatter: Svend Trier
Forlag: Politikens Forlag
Bestilling:Bogen & cd kan bestilles her