Danmark har meget at byde på i efteråret
Naturoplevelser og hygge med familien alene kan dog ikke gøre det for de danskere, der har udset sig Danmark som rejsemål i efterårsferien. Mere end hver femte er nemlig også på udkig efter gode kulturoplevelser, og madoplevelser står ligeledes højt på agendaen hos knap hver femte.
Herudover handler valg af efterårsferiedestination for mere end hver sjettes vedkommende også om at føle sig velkommen det pågældende sted i landet.
”Mange danskere er gode til at trække stikket ud i nogle dage eller en uge over efteråret. Og for dem, der godt kan lide at holde ferie i Danmark, er årstiden en oplagt mulighed for at køre ud og opleve nye ting i enten egen egn eller et andet sted i landet. Men der er mange ting, der spiller ind, når man vælger at køre på tværs af landet for at indlogere sig. Der stilles store krav, og man vil gerne have varierede muligheder, når man vælger at bruge tid og penge på at tilbringe ferien i Danmark. Men hvis vejret arter sig bare nogenlunde, så er Danmark jo fantastisk smuk i efterårsmånederne, og både natur-, kultur- og madoplevelser er der masser af,” mener Yvonne Bonanati fra Hotels.com.