Musikkens dag 2010

Musikkens dag 2010 

Torsdag den 22. april vil kvalitetsmusikken klinge over hele Danmark ...

Torsdag den 22. april vil kvalitetsmusikken klinge over hele Danmark, når landets konservatoriestuderende udfolder deres talenter med koncerter i det offentlige rum, mens de samler ind til humanitær hjælp i samarbejde med Dansk Røde Kors.

På Musikkens Dag stiller de musikstuderende deres talenter til rådighed for hele Danmarks befolkning og byder på uventede koncertoplevelser på alle tænkelige – og utænkelige steder. Elevatorkoncert i Ålborgtårnet, strygekvartet på dåse, fløjtekanon langs Århus Å og pianister på Københavns Hovedbanegård er blot nogle af de musikoplevelser, der venter, når både det åbne byrum, og offentlige institutioner omdannes til scener for rytmisk og klassisk kvalitetsmusik.

Kvalitetsmusik til den brede befolkning
Denne årligt tilbagevendende begivenhed, der er blevet til på de studerendes eget initiativ og arrangeres af De Konservatoriestuderendes Landsråd, giver Danmarks befolkning mulighed for at møde musik, de ellers ikke ville opleve, og bringer musikken uden for sine vante rammer.
”Musikkens Dag handler om at udbrede kvalitetsmusik til den danske befolkning. Musikerne kommer ud til publikum, hvor de er. På Musikkens Dag kan de konservatoriestuderende vise befolkningen deres talenter, og det er en enestående mulighed for at opleve koncerter i anderledes omgivelser og samtidig støtte et godt formål.” siger landskoordinator for Musikkens Dag, Michael Christensen.

Hjælp til verdens katastrofeofre
Musikkens Dag er mere end musik. De konservatoriestuderende går ikke kun på gaden for at udbrede deres musikalske kunnen, men også for at samle penge ind til humanitær hjælp. De indsamlede midler fra Musikkens Dag 2010 går til Dansk Røde Kors' arbejde med at hjælpe ofre efter katastrofer som den, der ramte Haiti i januar.
”Vi håber, at den danske befolkning vil støtte op om indsamlingen samtidig med, at de får en god musikalsk oplevelse.” lyder opfordringen fra Jens Grønning fra Dansk Røde Kors.

Se det landsdækkende koncertprogram på

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^